Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-træner er tålmodig med VAR: Den første bil kørte heller ikke ret hurtigt

David Nielsen opfordrer til, at spillere og trænere er tålmodige, når video assistant referee kommer til Danmark næste sæson. For fodbold er kronisk utålmodig.

Næste sæson kommer VAR til Superligaen, om man som fodboldfan vil det eller ej. Klubberne har for længst besluttet det, de har investeret i udstyret, og dommerne er begyndt at træne brugen af videohjælp.

I AGF er cheftræner David Nielsen betgyndt at væbne sig med tålmodighed. Selv om det kan være frusterende, er det nødvendigt at give systemet (og de dommere, de skal benytte det) tid til at sætte sig.

Læs også:Dansk VAR bliver anderledes end Premier League: Det skal ikke være til grin

- Den første bil kørte heller ikke ret hurtigt. Men når vi gerne vil have det, som teknologien kan give os, så skal vi også give den tid til at udvikle sig. Og der er fodbold det mest utålmodige sted. Også med teknologien, siger Nielsen til DR Sporten.

Især i England er VAR udskældt, men systemet bliver brugt på en anden måde i Danmark. Det forsikrede formanden for DBU's dommerudvalg, Michael Johansen, tidligere på dagen.

Læs også:Superligaens VAR-system er fundet: Optimal kombination

- Når man som VAR-dommer bruger to minutter på at fedte med tv-billeder for at finde en mulig offside på tre millimeter, bliver det til grin. Det bliver latterligt, for der er for mange usikkerheder. Derfor træner vi de danske videodommere i, at de kun skal bryde ind, hvis der er en klar og åbenlys fejl. Og vi mener ikke, at en storetå for langt fremme er en åbenlys fejl, sagde han til Politiken.

De danske elitedommere er i denne uge samlet på deres årlige træningslejr, og denne gang er der særligt fokus på netop brugen af VAR, skriver Politiken. I næste måned skal dommerne så træne VAR-brug på græs, hvor der arrangeres træningskampe med netop det formål.

Foruden dommeren på banen består VAR-holdet af tre mand: en hjælpedommer (selve video assistant referee), en assistenrende VAR og en replay-operatør.

Læs også:Afstemning: Superligaen får VAR (video assistant referee) fra 2020: Er det en...

Læs også:Venter på VAR: Færre internationale kampe på vej til danske dommere

Læs også:Superligaen er klar til VAR: DBU kan vedtage det i næste uge