Der er gået 2½ måned, siden AGF senest spillede en fodboldkamp, et nederlag til Silkeborg.
Superligaen skulle have været noget nær færdig nu, men i stedet skal man først til at spille sæsonen til ende med en udsat kamp mellem AGF og Randers som premierematch torsdag i næste uge.
Trods nederlaget til SIF er AGF på tredjepladsen, og trods den svære premierekamp mod Randers, som AGF statistisk har det voldsomt svært med, håber AGF's topscorer Mustapha Bundu, at dette bliver sæsonen, hvor AGF får en topplacering.
Læs også:Optakt: Lyngby Boldklub - FC København
- Vi skal simpelthen have de nødvendige point i de tre kampe, så vi klarer den og kommer i Top 6.
- Vi spiller en kamp ad gangen og skal være klar hver gang. Jeg forstår godt, at nogle føler, at det hele føles lidt mere uforudsigeligt efter mere end to måneders pause, men vi kommer til at gøre alt, vi kan, så resultaterne bliver gode, siger Mustapha Bundu efter den 2½ måned lang pause uden kampe.
- Vi skal holde fast i det stærke kollektiv, der er forklaringen på vores gode resultater hidtil i sæsonen. Det er vigtigt, at vi fortsætter i samme spor, og så forsøger vi at samle så mange point som muligt. Men der er ingen tvivl om, at det bliver hårdt og svært, siger AGF-angriberen til Tipsbladet.
- Jeg håber meget, at vi fortsætter i samme stil, når turneringen begynder igen i næste uge. Det vil være så fedt, hvis vi kan spille godt og levere det, AGF og Århus som by fortjener.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
AGF har ud over Superligaen også en pokalsemfinale mod AaB, der spilles i Aalborg 10. juni.
Efter kampen mod Randers torsdag i næste uge slutter AGF grundspillet mod OB og AaB.
Du kan læse hele interviewet med Mustapha Bundu i dagens udgave af Tipsbladet, som du kan købe sammen med Ekstra Bladet.
Læs også:Ekspert: Kommuners hjælp til Superliga-klubber er på kant med loven
Læs også:Optakt: AGF - Randers FC
Læs også:Teskampe i coronapausen: Sådan gør Superliga-klubberne
Læs også:Horsens forklarer afbud mod AGF: Det handler om penge og overraskelsesmoment