I dag er AGF (officielt) tilbage på træningsbanen. Klubbens spillere har været hjemsendt siden 10. april, men alligevel viste det sig i sidste uge, at nogle af dem havde trænet på træningsanlægget med AGF-bolde og nogle i AGF-tøj.
Det var muligvis et brud på reglerne i den aftale, hvor danske virksomheder kan sende medarbejdere hjem og i stedet få kompenseret noget af deres løn fra staten. Derfor har de pågældende nu undskyldt internt.
Læs også:Forventer snart Superliga-fodbold igen: AGF tilbage på træningsbanen
- I jagten på et velegnet og sikkert sted at holde os i gang tænkte vi os ikke om. Vores levebrød er at være skarpe og holde os i form, og det var egentlig blot det, som vi helt privat forsøgte på et sikkert sted. Vi har beklaget overfor klubben og for vores kollegaer, og vi er glade for, at vi nu igen - på helt korrekt vis - kan træne på Fredensvang, siger anfører Niklas Backman til AGF's hjemmeside.
Fra i dag er han og de andre spillere og trænere kaldt tilbage på arbejde. Holdet kan ganske vist kun træne i mindre grupper og med mindst to meters afstand, men det er langt bedre endnu ingenting.
Læs også:Ekspert om to ugers Superliga-opstart: Ikke i nærheden af at være forsvarligt
- Det betyder meget sportsligt og ikke mindst socialt for truppen, at vi nu igen kan holde os i gang på Fredensvang, hvor vi kan se nogle af vores holdkammerater og tale med staben på daglig basis, siger Backman.
AGF har kaldt sine spillere og trænere tilbage på arbejde, fordi klubben forventer, at Superligaen genåbner igen inden længe. Det bliver tidligst den 24. eller 31. maj, slog Divisionsforeningen fast i sidste uge.
Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?
Læs også:Silkeborg holder spillerne på træningsbanen: Vi tror på vores chance
Læs også:Randers FC takker for opbakningen: Ganske enkelt enestående