Timingen kunne ikke have været meget værre for Kevin Diks.
Han havde netop spillet fuld tid for første gang i umindelige tider efter en langvarig knæskade, og hans direkte konkurrent, Alexander Munksgaard, var både skadet og karantæneramt. Det skulle have været Diks' store chance i AGF.
Men så satte coronavirussen Superligaen og resten af verden på pause, og Diks måtte vente to en halv måned på næste kamp.
Læs også:Optakt: AGF - Randers FC
- Jeg havde en hård tid på grund af min skade, og det var endnu et tilbageslag for mig. "Pis, nu sker det igen." Jeg begyndte at spille igen, og så kom corona. Men det er også lidt positivt, for nu kan jeg virkelig være 100 procent. Så på den måde ser jeg ikke negativt på det, siger Kevin Diks.
- Jeg havde bare brug for en rytme, og så kom corona. Men jeg har det bedre nu. Jeg er mere fit, end jeg har været de seneste to år. Mit knæ har det rigtig godt, og jeg tænker ikke længere på det.
Alt tyder på, at han starter inde, når AGF genstarter Superligaen mod Randers FC i aften, og backen ser det selv som sin store chance.
Læs også:Randers-træner: Jeg ved, hvordan AGF vil gribe kampen an
- Jeg har vist før, at jeg kan spille, og at jeg er fit. Men det er selvfølgelig svært, hvis man kun kommer ind i et par minutter som før vinterpausen. Nu er jeg 100 procent fit, så jeg kan spille 90 minutter. Jeg vil bare vise træneren, hvad jeg kan, siger Kevin Diks.
Hans lejeaftale med AGF udløber efter sæsonen, men klubben har en købsklausul. Derfor har Diks nu 12 kampe til at overbevise AGF eller en anden klub om, at han er værd at satse på. Af samme årsag går han nogle vigtige uger i møde.
- Jeg er supermotiveret. Jeg ved, hvad jeg skal gøre for at hjælpe holdet og hjælpe klubben. Det er det, jeg kan gøre for at give tilbage, hvad de gav til mig. Så jeg skal præstere, og det har jeg i sinde, siger han.
Kevin Diks sagde forleden, at han er i dialog med AGF om fremtiden. De udtalelser kan du læse her.
Læs også:David Nielsen glæder sig helt sindssygt til Superliga-genstarten
Læs også:AGF’er før tomme tribuner: Har vist, hvordan man ikke skal gøre
Læs også:Deler vandene: Sådan fungerer dåselyd i Superligaen
Læs også:Johnny Thomsen: Det må gerne gå som det plejer mod AGF