Video : Tipsbladet
Superliga

AGF sender reservespiller til Norge

Alexander Ammitzbøll forlader de trygge rammer i Aarhus og skal resten af 2020 tørne ud for FK Haugesund i den norske Elitserien.

FK Haugesund har udviklet sig til at blive et eldorado for danske spillere.

Det konkluderer klubben i hvert fald selv på sin hjemmeside, hvor man netop har offentliggjort en aftale med den 21 årige Alexander Ammitzbøll, de har hentet på en lejeaftale i AGF.

'Kontrakten blev underskrevet på spillerhotellet, hvor FK Haugesund har base i forbindelse med den igangværende træningslejr i Spanien, og den 187 centimeter høje angriber slutter sig dermed til klubben med øjeblikkelig virkning.'

Alexander Ammitzbøll har tidligere været åben for en lejeaftale, da vejen til David Nielsens startellever ser ud til at være lang. Det er derfor også en glad spiller, der sætter ord på skiftet.

Læs også:Priske før Randers-kamp: Vi skal være på stikkerne

- Jeg ønsker at bidrage til, at holdet vinder. Det er mit hovedfokus, siger danskeren om hans personlige målsætning for sæsonen.

Den sportslige leder i FK Haugesund, Eirik Opedal, forklarer, at klubben har været på jagt efter helt konkrete egenskaber, som man har ønsket at supplere truppen med.

- Vi vil gerne have mere hurtighed og gennembrudskraft i angrebet, og Alexander er en spiller som har begge disse egenskaber som sin force.

- Vores erfaringer med at hente danske spillere er udelukkende gode henover de seneste sæsoner, og vi er sikre på, at også Alexander vil vise sig om en fin tilgang.

Læs også:AGF tager Nicolai Poulsen og talenter med til KMD Cup

Ammitzbøll står noteret for 15 officielle kampe for AGF i både liga og pokalturneringen. Her har han leveret fem scoringer. Han har også repræsenteert Danmark på U20-niveau sidste sommer.

- Alexander har faktisk holdt et rigtigt højt niveau over det seneste års tid, men han står stadigvæk lidt bag i køen i forhold til spilletid i 3F Superligaen. Han har nu fået en mulighed, som både han og vi synes er interessant og derfor sender vi ham nu på græs i Norge, hvor han kan fortsætte sin udvikling i en god klub, siger sportschef i AGF, Peter Christiansen til AGF's hjemmeside, der ser frem til at følge Ammitzbøll i den norske liga. 



- Alexander har taget nogle rigtigt fine skridt i sin senior-tid indtil nu, men hvis han skal lægge yderligere lag på - og det skal han - så skal han hente flere minutter på banen end han gør lige nu i AGF. Han er hurtig, stærk i kroppen og har et stort repertoire, når det kommer til afslutninger, og det ser vi frem til at se ham udfolde det næste års tid, siger Peter Christiansen.

I forbindelse med udlejningen har FK Haugesund også sikret sig en købs-option, når aftalen udløber.

FK Haugesund råder i forvejen over Benjamin Tiedemann Hansen og Mikkel Desler.

Læs også:AGF-angriber er langt fra spilletid: En lejeaftale kunne være interessant

Læs også:Divisionsbomber viste skarphed mod AGF: Scorede i reserveholdskamp

Læs også:Silkeborg-boss afslører prisen for at spille uden tilskuere