Video : Tipsbladet
Superliga

AGF sender midtbanespiller til Asien: Vi har altid kunnet regne med ham

Mitdtbanespiller Adama Guira er rejst til Kina og skal spille for en klub, der spiller i Hong Kong.

Den tidligere SønderjyskE-spiller Adama Guira kan nu også kalde sig for tidligere AGF'er.

Mandag var det Jens Stage, der forlod klubben fra Fredensvang, og nu er det altså Adama Guira, der siger farvel.

Midtbanespileren fra Burkina Faso, der også har en fortid i Lens, har skrevet kontrakt med R&F Soccer Limited, der ligger i den kinesiske by Guangzho. Holdet spiller dog i ligaen i Hong Kong og er satellitklub for det stærke kinesiske mandskab Guangzhou R&F.

Guira får varme ord med på vejen.

- Adama har fået muligheden for et nyt og lidt mere eksotisk eventyr, og det ville vi ikke stå i vejen for. Han har fra dag ét været en spiller, vi altid har kunnet regne med og som altid smøgede ærmerne op, når der kræves lidt ekstra. Vi ønsker Adama held og lykke på vejen videre og med de nye udfordringer, siger sportschef i AGF Peter "PC" Christiansen til klubbens hjemmeside.

Guira er blevet 31 år, og han nåede 51 Superliga-kampe for AGF på to sæsoner.