Video : Tipsbladet
Superliga

AGF og Aarhus Universitetshospital i samarbejde om corona-forsøg

I Aarhus laver byens Superligahold og Universitetshospitalet en undersøgelse, som skal afdække, hvordan coronavirus smitter i et elitesportsmiljø.

I forbindelse med Superligaens genstart skal spillerne testes hver uge, men i AGF går de et skridt længere, og i samarbejde med Aarhus Universitetshospital i Skejby deltager Aarhus-klubben nu i et forsøg.

Det fortæller AGF's klublæge Jacob Kaae Astrup på klubbens officielle hjemmeside.

Læs også:Ekspert: Kommuners hjælp til Superliga-klubber er på kant med loven

- Vi deltager i et forsøg, hvor man vil undersøge om smitterisikoen er større i et eliteidrætsmiljø end blandt den almindelige befolkning. Dér stiller vi os til rådighed, så man kan få et godt sammenligningsgrundlag, hvilket er vigtig i den slags undersøgelser, lyder det fra klublægen.

Her viste det sig, at ingen af spillerne havde antistoffer, og derfor har de ikke været smittet. Næste fase af samarbejdet med Skejby er om to måneder.

Læs også:Horsens forklarer afbud mod AGF: Det handler om penge og overraskelsesmoment

AGF-lægen understreger endvidere, at det er meget vigtigt, at man passer særdeles godt på.

- Vi skal stadig være ekstremt forsigtige, og det er godt, at protokollerne er så relative restriktive som de er - det er en vigtig sikkerhedsmæssig foranstaltning. Både i forhold til det omgivende samfund og naturligvis for os i AGF, hvor vi meget nødig skal opleve, at nogen bliver smittede, siger Jacob Kaae Astrup.

Første gang AGF skal igennem de forskellige protokoller i kampsammenhæng er på torsdag mod Randers.

Læs også:Optakt: AGF - Randers FC

Læs også:Teskampe i coronapausen: Sådan gør Superliga-klubberne

Læs også:Intet EM i vejen: Pokalfinalen kan spilles i Parken igen næste år