Video : Tipsbladet
Superliga

AGF har skadede spillere klar: Profiler spares i pokalkamp

AGF giver en række profiler en pause i onsdagens pokalkamp på Ærø.

AGF er tårnhøje favoritter, når holdet møder Marstal/Rise fra Fynsserien i pokalturneringen onsdag aften, og det kan være en lejlighed for cheftræner David Nielsen til at se et par af de normale reserver an. 

Den mulighed ser han ud til at benytte sig af.

Flere af de normale stamspillere i AGF glimrer således ved deres fravær i den trup, David Nielsen har udtaget til kampen. Spillere som Mustapha Bundu, Jon Dagur Thorsteinsson og Mustafa Amini har været af sted med deres respektive landshold og er derfor fraværende, men det er også værd at bemærke, at profiler som Casper Højer Nielsen, Frederik Tingager, Niklas Backman og Bror Blume får en pause. Heller ikke nyerhvervelserne Gift Links og Kevin Diks er med.

Til gengæld kan der blive comeback i AGF-trøjen til målmand Aleksandar Jovanovic, der vendte tilbage til Fredensvang på sidstedagen af transfervinduet. Talenterne Benjamin Hvidt og Kasper Lunding er blevet deres skader kvit og er derfor også med i truppen.

Der er kampstart på Ærø klokken 17.15.

Her er AGF's trup til kampen:

Alex Gersbach
Nicolai Poulsen
Jakob Ankersen
Patrick Mortensen
Alexander Munksgaard
Jesper Juelsgård 
Zach Duncan
Benjamin Hvidt
Aleksandar Jovanovic
Kasper T. Kristensen
Kasper Lunding 
Sebastian Hausner
Alexander Ammitzbøll 
Magnus Anbo
Albert Grønbæk Erlykke
Mustafa Marouf
Jonas Yderholm
Mikkel Lassen