Video : Tipsbladet
Superliga

AGF donerer 3.000 flasker Mokai og 10 kasser stadionpølse til velgørenhed

AGF er brændt inde med masser af pølser, is, bacon og drikkevarer, fordi klubben ikke kan afsætte det på kampdage. Så nu får Folkekirkens Nødhjælp glæde af det i stedet.

Det er ikke kun masser af indespærret energi, de danske fodboldklubber brænder inde med i øjeblikket. Det er også kilo- og litervis af mad og drikke, som skulle være solgt i stadionboderne, men som nu ligger og fordærver.

Der er dog nogle, der godt kan bruge de mange stadionpølser. Eksempelvis Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butik i Århus, som sælger varer, der ellers ville være blevet smidt ud på grund af beskadiget emballage, forkert mærkning og overskredet bedst-før-dato.

Læs også:AGF-sportschef tror på et aktivt transfervindue

Butikken får nu 1.000 poser baconchips, 100 is, 45 kasser bacon, 10 kasser frankfurter og 3.000 flasker Mokai. Overskuddet fra Wefood-butikkerne går til at bekæmpe sult i verdens fattigste lande.

- Det er godt tænkt af AGF og Ceres Park & Arena, at de sender deres varer videre til os. Det er ganske enkelt en smuk aflevering serveret med samfundssind og udsyn. Nu hvor alt er lukket ned i Danmark, så risikerer vi store mængder af madspild.

Læs også:Avis: Divisionsforeningen frygter tilbageslag ved Superliga-genstart

- Men med lidt omtanke kan man få det bedste ud af situationen, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, i en pressemeddelelse.

Dermed skal århusianerne lægger vejen forbi Vesterbro Torv i stedet for Stadion Allé, hvis de vil have en stadionpølse i den kommende tid. Divisionsforeningen forventer ellers at sætte Superligaen i gang i slutningen af maj, men selv hvis den plan lykkes, bliver det for lukkede døre.

Læs også:Irer husker AGF-ophold: Læste først om mit skifte i avisen

Læs også:AGF-anfører om trænende spillere: Klubben sagde, at vi ikke måtte

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?