Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-chef: Vi har tilbudt Amini en god aftale - bolden er hos ham

Australske Mustafa Amini vil de meget gerne holde på i Aarhus, men lige nu er han kun i klubben frem til sommer.

Han har været en vigtig spiller AGF, siden han skiftede til klubben fra Randers FC i 2016, men til sommer er det muligt, at AGF må sige farvel til den 26-årige midtbanespiller Mustafa Amini.

Australierens aftale med Aarhus-klubben løber ud til sommer, så lige nu står Amini med gode kort på hånden, for han vælger selv, hvor han vil spille efter sommer og skal således ikke håbe, at AGF vil sælge.

Læs også:Bo Henriksen trods nederlag: Vi var lige så gode som AGF

Omvendt forsøger AGF at lukke en aftale med spilleren, der er blevet en nøglefigur på midtbanen hos aarhusianerne, og det med et løfte om en fed hyre, som Ekstra Bladet skrev om mandag. AGF forsøger at overtale Amini til at forlænge, og så vil man efter en sæson eller to forsøge at sælge ham.

Sportschef Peter "PC" Christiansen bekræftede mandag, at man har tilbudt australieren en ny aftale.

Læs også:David Nielsen efter sejr: Det var en brutal fodboldkamp

- Vi vil gerne beholde Amini, og han har også fået et overordentligt godt tilbud fra vores side, men det er ikke sådan, at jeg ikke forstår hans betragtninger om, hvad han skal med sin karriere, og hvordan han ser det. Så den ligger lidt hos ham, bolden, og så må vi se, om vi kan fortsætte samarbejdet, sagde "PC" før mandagskampen i Superligaen til TV3 Sport.

Se hele interviewet med AGF-chefen i afspilleren øverst.

Læs også:AGF cementerer tredjepladsen med sejr over Horsens

Læs også:Bedst og værst: Gæsterne var de farlige i tæt østjysk lokalopgør

Læs også:Avis: AGF lokker Amini med stor millionbonus i ny kontrakt