Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-chef advarer Bundu-bejlere: Det er ikke et udsalg

Det vil være oplagt for AGF at sælge Mustapha Bundu til sommer, hvor kantspilleren kun har et år igen af sin aftale, men det bliver ikke til spotpris, siger Peter "PC" Christiansen.

Det kan godt være, at coronakrisen gør ondt på klubbernes økonomier, men AGF kommer ikke til at sælge stjernen Mustapha Bundu til spotpris. Det fortæller AGF's sportschef, Peter "PC" Christiansen, til B.T.

Kantspilleren, 23 år, har til sommer bare et år igen af sin aftale med klubben fra Aarhus, så det er oplagt for AGF - hvis man ikke kan få en forlængelse i hus - at sælge. Men det kan måske blive svært, hvis der ikke er økonomi og skub i transfermarkedet, hvilket er frygten rundt om i Europa.

Læs også:Optakt: AGF - Randers FC

AGF har dog ikke i sinde at sælge billigt, hvis der ikke forlænges.

- Jeg skal jo ikke sælge ham. På rygteniveau, og hvad jeg hører rundt omkring, er interessen stadig stor. Det er mange gange hans navn, der bliver nævnt, når vi får en henvendelse eller agenterne snakker. Men det er ikke et eller andet udsalg, siger AGF-sportschef Peter Christiansen til B.T.

Læs også:Sydafrikaner drømmer om store ligaer: Men først AGF-gennembrud

Mustapha Bundu har i denne sæson været fremragende for AGF og har med otte scoringer og syv assists været en stor faktor i, at AGF ligger nummer tre i dansk fodbolds bedste række. Han koster et tocifret millionbeløb og kan måske blive det dyreste AGF-salg nogensinde. En rekord, Jens Stage har, efter han skiftede til FCK i sommer for over 20 millioner kroner.

I alt har Bundu spillet 96 Superliga-kampe for AGF, siden han i 2016 skiftede til AGF fra FC Hereford.

Læs også:Transferkongerne: Midtbanespiller banede vej for kæmpe salg

Læs også:Fem nedslag i den afbrudte Superligasæson

Læs også:Tidligere Superliga-profil afslører: Afviste Dortmund