Det er snart to måneder siden, at bolden sidst rullede i Superligaen, og det gjorde den, da Silkeborg IF slog AGF med 2-1 i en mandagskamp. Siden er der sket meget - dog uden at der er blevet spillet kampe.
Flere klubber - heriblandt AGF - har dog forhåbninger om, at Superligaen kan komme tilbage i slutningen af juni, og derfor er man også begyndt at fællestræne igen.
Læs også:AGF-angriber om tomt stadion: Det bliver som en træningskamp
Nicklas Helenius er glad for at være tilbage i træning, selv om det fortsat er en træning uden nærkontakt, og håbet er, at man snart kan begynde at ane en hverdag med sport.
- Vi har noget, vi skal nå, og det vil være sindssygt hårdt at se, at det skulle smides væk, og sæsonen skulle stoppes. Vi føler, vi er klar til at nå de mål, vi har i den her sæson, så jeg krydser fingre for, at vi komer i gang. Både for AGF, fansene, sponsorer, de andre klubber og fodbolddanmark. Det er helt mærkeligt at have en hverdag uden at kunne se sport i fjernsynet, så jeg håber, der kommer noget i gang i resten af verden. Der er mange folk omkring sportens verden, så det er bare vigtigt, siger Nicklas Helenius til AGF's hjemmeside.
Læs også:AGF uden Juelsgård og Duncan i mandagskamp
Nicklas Helenius har i denne sæson spillet 16 kampe for AGF - det er blevet til en enkelt scoring.
AGF ligger aktuelt nummer tre i Superligaen - et enkelt point foran Brøndby på fjerdepladsen og med en kamp i hånden. Klubben er også i semifinalen i pokalturneringen, hvor der venter et opgør mod AaB.
Læs også:Norsk klub om AGF-lejesvend: Kun gode erfaringer med spillere fra Danmark
Læs også:Kvartfinale i pokalen: AGF med to ændringer i truppen
Læs også:AGF kommer med det tunge skyts til pokalkvartfinalen