Video : Tipsbladet
Superliga

Danmark er en mulighed for færøsk frisparkskonge

Frisparksspecialisten Adrian Justinussen er åben for en klub i Danmark.

Adrian Justinussen satte søndag ny verdensrekord, da han scorede tre mål direkte på frispark på otte minutter for klubholdet HB Thorshavn i den færøske liga. Det er det hurtigste frisparkshattrick nogensinde og 15 minutter hurtigere, end da den nu detroniserede rekordindehaver Sinisa Mihajlovic gjorde det for Lazio i 1998. Første halvleg bød på fire scoringer og en assist fra Justinussen. 

21-årige Adrian Justinussen er på en deltidskontrakt i HB Thorshavn, der har danske Jens Berthel Askou som cheftræner, og ved siden af fodbolden er frisparksspecialisten fra Færøerne i lære som elektriker.

Læs også:Færøsk frisparkskonge satte ny verdensrekord søndag

Han drømmer dog om at gøre fodbolden til en levevej, og Superligaen kan være det næste skridt for Adrian Justniussen.

- Danmark kunne være en god mulighed for Adrian, men jeg har ikke så mange kommentarer på nuværende tidspunkt andet end, at vi sammen med HB Thorshavn og Jens Berthel Askou lagt en god plan for fremtiden, og så handler det for Adrian om at holde fokus på træningen og de færøske liga, siger spillerens agent Jakup i Storustovu til tipsbladet.dk.

Læs også:Superliga-trænere får lang snor - men i Sverige får de længst

Han fortæller, at Adrian Justinussen nyder det daglige samarbejde med Jens Berthel Askou.

- Han er en meget seriøs spiller, og han har øvet sine frispark rigtig meget. Under Jens Berthel Askou har han fået en ny rolle i HB Thorshavn og bliver nu brugt som 10'er. Det passer ham fint, og han er inde i en god udvikling. Så må vi se, hvad fremtiden bringer, siger agenten.

Adrian Justinussen har lavet fire mål på frispark i de første tre kampe i denne sæson. I alt er det blevet til seks scoringer, og det gør ham til topscorer i den færøske liga. 

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - FC Nordsjælland

Læs også:Tidligere EfB-profil hitter i Tyskland: På Rundens Hold for sjette gang

Læs også:Silkeborg tilbyder fans pengene retur - men håber, de siger nej