Afbud på afbud: OB må undvære halvt hold mod Silkeborg
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Afbud på afbud: OB må undvære halvt hold mod Silkeborg

Fem spillere er skadet, og én er syg. Dermed må OB undvære seks mand i aftenens Superliga-kamp.

OB-træner Jakob Michelsen har været tvunget til at udtage nogle unge og urutinerede spillere til kampene efter coronapausen, fordi truppen har været hårdt ramt af afbud. Mandagens opgør mod Silkeborg IF er ingen undtagelse.

Således må cheftræneren se bort fra seks spillere: Oliver Lund, Alexander Juel Andersen, Issam Jebali, Janus Drachmann og Mart Lieder er alle skadet, mens Mikkel Hyllegaard er syg.

Læs også:OB-spiller har droppet bilen og cykler til træning: Det er spild af penge

Kampen er OB's første i slutspillet og samtidig den sidste i runde 27. Fynboerne kan tage et vigtigt skridt på vejen mod Europa League-playoff med en sejr. Lyngby BK tabte således til SønderjyskE søndag og er dermed stadig ét point efter OB.

For Silkeborg er det omvendt ved at være sidste udkald, hvis holdet skal undgå nedrykning. Der er 14 point op til SønderjyskE, og der er kun 18 point tilbage at spille om.

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - OB

Jakob Michelsen har udtaget følgende 18 spillere til truppen:

27. Oliver Christensen
30. Sayouba Mandé
4. Ryan Johnson Laursen
5. Kasper Larsen
6. Jeppe Tverskov
10. Sander Svendsen
14. Jens Jakob Thomasen
15. Max Fenger
16. Jørgen Skjelvik
19. Aron Elís Thrándarson
20. Jacob Barrett
21. Tarik Ibrahimagic
22. Daniel Obbekjær
23. Troels Kløve
24. Marco Lund
25. Moses Opondo
29. Mads Frøkjær
41. Jakob Breum

Læs også:OB-træner: Ingen grund til at stoppe med 4-4-2

Læs også:Spilforslag til Superligaen: OB sabler Silkeborg IF

Læs også:Albæk: Måske bliver holdene foran os lidt nervøse