Esbjerg har længe haft et godt tag på Brøndby, men søndag eftermiddag gik den ikke længere for vesjyderne.
Lars Olsens tropper tabte 2-1 på Brøndby Stadion og står fortsat noteret for bare ti point i bunden af Superligaen.
Men det kunne sagtens være blevet til mere, mener Jesper Lauridsen. Ifølge venstrebacken var Esbjerg det bedste hold i de sidste 45 minutter.
Læs også:LIVE: Sådan gik det til, da Brøndby brød Esbjerg-forbandelsen
- Jeg synes, at vi havde troen på det, og vi leverer en rigtig god præstation i anden halvleg. Vi føler også, at vi er det bedste hold i anden halvleg. Vi har chancerne og mangler lige det sidste for at score.
- Så vi troede jo på det, og vi giver heller ikke de helt store chancer væk, selvom vi presser på. Det er jo positivt, men det er ærgerligt at stå her igen og have tabt, forklarer han over for klubbens hjemmeside.
Med den gode præstation efter pausen in mente er Lauridsen også ærgerlig over, at der nu venter 14 dages landskampspause.
Læs også:Superliga-klubberne sætter ny målrekord
- Jeg ville gerne have haft, at vi kunne tage præstationen i anden halvleg med over til en ny kamp hurtigst muligt, så det er jeg lidt ærgerlig over.
- Jeg vil gerne ud og arbejde videre med holdet og den nye træner, så det er lidt ærgerligt, at der kommer en pause nu, men der er også nogle ting, vi skal arbejde på, og det må være det positive.
Esbjerg skal en tur til Silkeborg i den første kamp efter pausen.
Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 16. runde
Læs også:EfB-træner er væk i halvanden uge: Kunne godt have brugt tiden på træningsbanen
Læs også:Brøndby-profil: Min agent snakker om forlængelse med klubben