Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens-træner frygter ikke konkurs: Ikke i tvivl om, at vi overlever

Bo Henriksen er sikker på, at AC Horsens nok skal overleve coronakrisen.

I mange klubber har coronakrisen haft store konsekvenser for økonomien, og flere Superliga-klubber har på forskellig vis bedt om hjælp. Hvis Superliga-sæsonen dog ikke kan genstartes, kan det blive helt fatalt for flere klubber, og hele tre klubber kan risikere at gå konkurs, erfarede B.T. tirsdag.

B.T. satte ikke navn på de tre klubber, men AC Horsens er ikke en af dem, fornemmer klubbens cheftræner, Bo Henriksen. Det siger Henriksen i et interview med Dplay.

Læs også:10 vilde Superliga-rekorder der ikke bliver slået foreløbigt

- Nu kunne jeg se, at der var lagt op til, at der var tre Superliga-klubber, der kan gå konkurs, hvis vi ikke kommer i gang. Det er ikke min fornemmelse, når jeg snakker med vores bestyrelse, at vi er en af de tre klubber. Det er jeg jo glad for, siger Bo Henriksen og tilføjer:

- Jeg er ikke i tvivl om, at vi som klub overlever. Jeg er ikke i tvivl om, at vi er velpolstret – også til den her krise. Det bliver ikke sjovt for nogen eller noget jubelår rent økonomisk for nogen klubber.

Læs også:Lyngby-træner om genoptaget træning: Det betyder alt for spillerne

Tidligere har bestyrelsesformanden i Hobro IK, Lars Kühnel, sagt, at den nordjyske klub kan komme i fare.

Håbet er dog, at Superligaen kan genoptages og færdigspilles. I øjeblikket håber Divisionsforeningen, at den bedste danske række kan afvikle kampe igen fra den 29. maj.

Læs også:SønderjyskE-profil om amputeret træning: Vi tager det, vi kan få

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Læs også:Millioner udbetalt til danske klubber: FC København får mest