AC Horsens-matchvinder: Jeg lukkede øjenene og håbede på mål
Alexander Ludwig håbede blot på det bedste, da han sparkede AC Horsens til sejren i søndagens opgør mod FC København.
Det fortæller forsvarspilleren til TV3 Sport efter kampen.
AC Horsens tog de første tre point i forårssæsonen i 3F Superligaen, da de høstede en 0-1-sejr på udebane i et tilskuerløst Telia Parken.
Læs også:Solbakken efter blamage: Forfærdeligt og grusomt
Ludwig stod for kampens eneste scoring, som faldt med omkring ti minutter igen af opgøret, men det var ikke med stor selvsikkerhed, at læderet blev sparket i netmaskerne.
- Lidt klumpspil efter en dødbold, og min forsvarsmakker Malte får lagt bolden fint til rette. Jeg lukkede bare øjnene og håbede på, at højreskøjten ville få bolden ind over stregen. Det gjorde den heldigvis, siger Ludwig til TV3 Sport.
Søndagens scoring var Ludwig anden ligamål i indeværende sæson, hvor han har spillet 18 ligakampe.
Med sejren over københavnerne er AC Horsens placeret på en 10. plads i 3F Superligaen med 28 point. Dermed har Bo Henriksens tropper ni point op til AaB på sjettepladsen.
Læs også:Skuffet Rasmus Falk om FCK’s forår: Det har været en katastrofe
Læs også:Horsens’ mirakelkeeper om ny sejr over FCK: Mit job at holde clean sheet
Læs også:Tamme FCK skuffer fælt hjemme mod bastante AC Horsens
Læs også:LIVE: Sådan gik det da Horsens slog FCK i Parken