AC Horsens forlængede forleden aftalen med assistenttræner Mads Lyng, og nu har Superliga-klubben sikret sig mere kontinuitet i trænerstaben omkring cheftræner Bo Henriksen.
Målmandstræner Peder Hansen har således også fået en ny aftale, og han beholder rollen, som han har haft siden 2016, indtil sommeren 2022. Det skriver AC Horsens på sin hjemmeside.
Læs også:Mens flere sender ansatte hjem: AaB træner videre
Cheftræner Bo Henriksen glæder sig over at beholde Peder Hansen, der blandt andet fandt Jesse Joronen, som havde stor succes i AC Horsens og blev solgt til FC København for et millionbeløb.
- Peder er en af de mest talentfulde og dygtigste målmandstrænere i Danmark, og vi er stolte over, at han har valgt at sætte sin underskrift på en toårig forlængelse. Det er en kæmpe cadeau til os som klub, at han har tilvalgt os, for han har haft andre muligheder.
Læs også:Optakt: Istanbul Basaksehir - FC København
- Han har været med til at skabe fundamentet for vores klub, for det var ham, der fandt Jesse Joronen i Fulham FC og arbejdede med ham, indtil vi solgte ham videre til FC København for et millionbeløb, og det er også ham, der har fundet vores nuværende stærke målmænd. Han er med til at sikre kontinuitet i klubben, og vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde, fortæller Bo Henriksen.
AC Horsens er aktuelt på en tiendeplads i Superligaen og skal møde FC Midtjylland og Brøndby IF i de sidste to runder af grundspillet. I sidste spillerunde besejrede de FC København.
Læs også:FCK-fan haster til Danmark før storkamp: Bange for at blive fanget i Tyrkiet
Læs også:FC København spiller som planlagt: Ingen ændringer fra UEFA
Læs også:AC Horsens skærmer spillerne: Aflyser reserveholdskampe