Video : Tipsbladet
Superliga

AC Horsens-angriber ude igen: Jeg gik nok for hurtigt på banen

Nicolai Brock-Madsen sidder ude med en lårskade og ved ikke, hvornår han er klar igen.

AC Horsens må klare sig uden Nicolai Brock-Madsen på ubestemt tid. Angriberen døjer med en skade i baglåret og ved ikke, hvornår han er klar igen, forklarer han til Horsens Folkeblad.

Forud for Superliga-starten i foråret pådrog Nicolai Brock-Madsen sig en forstrækning i baglåret i en intern træningskamp, og siden har han blot været med i én kamp i foråret. Det var mod AGF i Superligaen.

Læs også:Bo Henriksen indfører nye regler: Vi skærmer truppen mest muligt

I efteråret døjede han også med lignende skader, og det gør situationen ekstra frustrerende 

- Derfor er det også irriterende at skulle være ude nu på grund af en forstrækning i intern træningskamp. Det var nok for hurtigt, jeg gik på banen, da jeg var med i AGF-kampen, siger Nicolai Brock-Madsen til Horsens Folkeblad og tilføjer, at han altså ikke ved, hvornår han kan være tilbage på banen igen.

Brock-Madsen har i denne sæson spillet 16 kampe og scoret to mål i Superligaen, men han kommer ikke i aktion, når AC Horsens søndag gæster FC København. 

Det efterlader igen AC Horsens og cheftræner Bo Henriksen med problemer i angrebet, da Jannik Pohl ligeledes er ude med en længerevarende skade. I den forgangne runde spillede Rune Frantsen og Hallur Hansson i angrebet for Den Gule Fare, og de kan altså igen danne angrebsduo søndag.

Læs også:Disciplinærinstans: En karantæneramt træner må ikke råbe på et tomt stadion

Læs også:CV om tomme tribuner i Brøndby: Vi bakker op om anbefalingerne

Læs også:Flere Superliga-runder rammes: Skal også spilles uden tilskuere