Wessam Abou Ali har været udlejet til NordicBet Liga-klubben Vendsyssel FF siden i sommer, og her fortsætter angriberen også i foråret.
Det bekræfter AaB på klubbens hjemmeside.
Læs også:Lucas Andersen nyder anfører-rolle: Det har udviklet mig
- For alle parter har det været oplagt at forlænge lejeopholdet, og vi er glade for, at det hurtigt er faldet på plads, siger AaB's administrerende direktør, Thomas Bælum, og fortsætter:
- Nu kan Wessam fortsætte sin udvikling og returnere til AaB i en endnu stærkere udgave, og samtidig råder Vendsyssel F.F. i foråret over en motiveret spiller, der kan bidrage yderligere til at forbedre deres position i tabellen.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Wessam Abou Ali har optrådt 31 gange for AaB og scoret fire mål. I efteråret scorede han seks gange i 11 kampe for Hjørring-klubben.
AaB har papir på den 21-årige angriber indtil udgangen af 2021.
Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020
Læs også:AZ jubler over Leeuwin: En rigtig god tilføjelse til truppen