Video : Tipsbladet
Superliga

Årets spiller i OB: Det var et halvår, der mentalt var lidt svært

Jeppe Tverskov er årets spiller i OB 2019. Han kigger tilbage på en sæson, som ind til nu har været plaget af småskavanker.

For nylig blev Jeppe Tverskov kåret til årets spiller i OB.

Fynboernes stærke leder i forsvaret leverede stabilt på et højt niveau i seneste sæson, hvor striberne fra Fyn var med i kampen om bronze-medaljer helt til slut i Superligaen.

Læs også:AaB’s 100-kamps jubilar: Vi kan vinde over FCK og skal gerne med i top seks

I denne sæson har Jeppe Tverskov haft svært ved at leve op til seneste sæsons høje niveau. Og det er der en forklaring på.

- Det var et halvår, der mentalt var lidt svært, fordi man hele tiden havde noget et eller andet sted, siger han til Youtube-kanalen Mikrofonen - Verden i & omkring OB og henviser til de småskavanker, der plagede ham i efteråret.

Læs også:Avis: Brøndby har modtaget bud på Kamil Wilczek

- Det sidste halvår tror jeg, at jeg har en enkelt uge, hvor jeg træner fuldt med. Og det er klart, når man ikke træner fuldt med kontinuerligt hver uge, har man, som jeg nogle småskavanker, ligesom det også mentalt går ind og gør lidt ved dig, forklarer Jeppe Tverskov.

Nu kan han bruge vinterpausen til at komme sig helt. I foråret venter en stor udfordring for ham og holdkammeraterne. OB er nemlig placeret som nummer ni i Superligaen og er dermed på en hård mission for at deltage i slutspillet som et af de seks bedste hold.

Læs også:Brøndby sikrer sig midtbanetalent frem til 2023

Læs også:Superliga-anfører øjner comeback: Skade har holdt ham ude hele sæsonen

Læs også:Kritik af kunstgræsbane preller af på FC Nordsjælland-træner