AaB's spillerbudget bliver ikke større: Økonomien har nået maks
I sommer var AaB aktive på transfermarkedet. Klubben brugte penge på at købe Lucas Andersen, Iver Fossum og Rasmus Thelander fri, og de tre, der alle kom fra udenlandske klubber, har formentlig fået en pæn hyre efter nordjyske forhold.
For nylig udgav Tipsbladet den halvårlige analyse af Superliga-klubbernes spillerbudgetter, og her havde AaB det femtestørste på årligt 38 millioner kroner. Sportsdirektør Allan Gaarde skal ikke regne med, at det vokser foreløbig.
Det siger bestyrelsesformand Torben Fristrup i podcasten Ripodsten, hvor han dog ikke vil bekræfte det konkrete tal. Dog lyder det:
Læs også:FCK langt foran konkurrenterne: Her er Superliga-klubbernes spillerbudget
- Med den nuværende økonomi så er det maks.
Mens AaB altså ifølge analysen har budget til top 5, ligger holdet aktuelt nummer 10 i Superligaen. Der er fire point op til femtepladsen, efter holdet har tabt de tre seneste ligakampe på stribe.
Cheftræner Jacob Friis er da heller ikke tilfreds.
Læs også:AaB-træner: Det har været under niveau
- Vi lægger os fladt ned i halvanden af de sidste to kampe (inden kampen mod Randers, red.). Det har været under det niveau, vi gerne vil være på. Men jeg synes også, at vi skal kigge på, at der har været udsving, men at vi også har haft et langt forløb på syv kampe, hvor vi har været tilfreds med udtrykket og har fyldt stadion sidste gang på hjemmebane (mod FCK, red.), sagde Jacob Friis til Eurosport forleden.
AaB møder Hobro IK i næste runde af Superligaen.
Læs også:AaB forklarer manglende angriber-køb: Et spørgsmål om prioritering
Læs også:Superligaens bedste: AGF bringer sig i front
Læs også:Hobro-anfører snart klar igen: Som at gå mellem to forskellige verdener