Video : Tipsbladet
Superliga

AaB vil standse blødningen: Men forventer nyt underskud

AaB forventer et nyt underskud i 2020, men slet ikke i samme størrelsesorden som i det forgangne år.

AaB kom ud af 2019 med et underskud på hele 33,5 millioner kroner, og 2020 bliver ligeledes et år med røde tal på bundlinjen, forudser den nordjyske Superliga-klub.

Af den netop offentliggjorte årsrapport fremgår det, at klubben forventer at komme ud af indeværende år med et underskud i niveauet 7-12 millioner kroner, og det vil altså sige, at der er udsigt til et noget bedre, dårligt år. 

Læs også:Nyt stort millionunderskud i AaB: Det er ikke tilfredsstillende

I forventningerne til 2020 er indregnet en top seks-placering i Superligaen samt de godt 20 millioner kroner, AaB i første omgang modtog for salget af Mikkel Kaufmann til FC København. Indregnet er også udlejningen af Oliver Abildgaard til Rubin Kazan, der har en købsoption på midtbanespilleren. Gør russerne brug af købsoptionen, er dette ikke indregnet i forventningerne.

AaB oplyser desuden, at man forventer at investere penge i den komercielle udvikling samt i spillertruppen. 

Læs også:FC København har otte skader til pokalbrag mod AaB

AaB er aktuelt på den vigtige sjetteplads i Superligaen, som giver adgang til mesterskabsspillet. Holdet er desuden fortsat med i pokalturneringen, hvor FC København venter i kvartfinalen onsdag aften. 

Læs også:Superliga-powerranking: FC Midtjylland sluger Superligaen - OB fejler

Læs også:Skotsk anklagemyndighed om Santos: Sagen er stadig under overvejelse

Læs også:Mandefald i AaB: Mange spillere fraværende før pokalbrag