AaB-træners datter alvorligt syg: Tak til alle, der har tænkt på os
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

AaB-træners datter alvorligt syg: Tak til alle, der har tænkt på os

Jacob Friis er stadig væk fra AaB, fordi han plejer en alvorligt syg datter. AaB-træneren takker nu for de mange tanker, han og familien har fået.

I sidste uge kom det frem, at AaB-træner Jacob Friis er væk fra holdet på ubestemt tid, fordi hans datter på bare tre år har fået konstateret leukæmi. Hun er blevet hasteindlagt på hospitalet, og familien ved hendes side.

Derfor var det AaB's assistent, Lasse Stensgaard, der var i spidsen for holdet i forbindelse med opgøret mod SønderjyskE søndag, og det er også ham, der står for den daglige træning, så længe Friis er fraværende.

Læs også:Ståle inden FCN-opgør: Pokalen er altid vigtig

Mange positive tanker har den seneste uges tid været rettet mod familien, og det takker AaB-træneren nu for.

- På egne og familiens vegne vil jeg gerne sende en dybfølt tak til alle, der har tænkt på os. Både før, under og efter kampen i søndags i SønderjyskE, ingen nævnt, ingen glemt. Det varmer mere, end man måske aner, siger Jacob Friis til klubbens hjemmeside og forklarer:

Læs også:Forfulgt af skader: Nu lysner det endelig for AaB-spiller

- Den del er vi ufattelig taknemmelige for, ligesom vi allerede ved selvsyn har set, hvor dygtige og hårdtarbejdende personalet i det danske hospitalsvæsen er, og herudover vil jeg gerne sende en tanke til de mange familier, som desværre er i samme situation som vores.

- Når det er sagt, så er det vores ønske, at opmærksomheden i AaB nu rettes mod hverdagen, lyder det fra Jacob Friis. 

Det er endnu uvist, hvornår Jacob Friis er tilbage i AaB.

Læs også:Tidligere AaB- og Brøndby-spiller bliver sportschef i svensk klub

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - oktober

Læs også:Tidspunkt fastsat: Her skal der trækkes lod til pokalturneringens 5.runde