AaB tabte lørdag 0-3 til FC Midtjylland, men cheftræner Jacob Friis havde ikke forventet andet med den tilgang, man havde til kampen. Det fortæller han til Nordjyske.
Nordjyderne fik ikke et ben til jorden mod Superligaens førerhold, der uden problemer kunne tage en sejr med fra Aalborg Portland Park.
Læs også:Afviser kritik af dåselyd: Det er jo ikke fake news
Sory Kaba, Ronnie Schwartz og Lasse Vibe scorede målene for gæsterne, der ser skarpe ud inden genstarten, men hjemmeholdets niveau bekymrer altså ikke Jacob Friis.
- Man beder jo om at få tæsk, når man stiller med to blandede hold i hver sin halvleg og møder et Midtjylland-hold i stærkeste opstilling. Men vi vidste, at vi var nødt til at give alle spillerne 45 minutter i benene i den kamp, udtaler han til Nordjyske.
Læs også:Assistenttræneren scorede drømmemål: OB-profil troede ikke sine egne øjne
Tirsdag spiller AaB træningskamp mod OB, og her har Friis ikke tænkt sig at rotere i samme grad.
Det bliver derimod med noget, der minder om en startopstilling, han kommer til at bruge, når det for alvor går løs mod Esbjerg søndag aften.
Læs også:Landsholdsdrømme hos FC Midtjylland-back: Kan spille for Malaysia
Læs også:AGF-trup klar til medaljekamp: Fire har forlænget kontrakten
Læs også:Jores Okore-diskussion: Det er så kedeligt