Der er ingen spillere at træne, så når Jacob Friis er kaldt tilbage på arbejde som cheftræner i AaB, handler det i høj grad om koordinering og forberedelse. Især med den nye sportschef Inge André Olsen, der startede i jobbet som sportschef den 1. april. Det fortæller Jacob Friis i et interview med Nordjyske.
Han har - som spillertruppen - været hjemsendt, men nu er han tilbage på arbejde og skal med hjælp fra video- og telefonforbindelser have sporet sig ind på den nye sportschef, og hvordan de fremadrettet skal gøre tingene.
Læs også:AaB-boss: Målet er stadig at sælge udlejet profil
- Vi skal kigge frem mod en måske kommende genstart af Superligaen samt det transfervindue, der venter forude. Vi skal blandt andet snakke om trupsammensætningen, se på hvor vi kan optimere tingene og i det hele taget lave en udviklingsplan for holdet, siger Jacob Friis til Nordjyske.
Cheftræneren forklarer, at det er sandsynligt, at der ikke kommer til at ske så meget på transferfronten i AaB til sommer, men nu bruger han i hvert fald tiden sammen med Inge André Olsen på at lægge en plan for sommervinduet.
Læs også:Karim Zazas job er i evig fare: Alle er i risikogruppen, hvis vi ikke får succes
I januar solgte AaB angriber Mikkel Kaufmann til FC København for en pris, der var mere end 20 millioner kroner.
For AaB handler det nok i høj grad om at prøve at undgå at miste profilen Lucas Andersen, som der ganske givet vil være pæn interesse for til sommer, efter han har leveret strålende præstationer for nordjyderne i denne sæson.
Læs også:Fik FCK-debut i starten af marts: Det var en stor oplevelse
Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet
Læs også:Dansk træner alene i Qatar: Det værste er, min familie ikke kan komme herned