AaB mangler penge i klubkassen, hvilket er blevet tydeliggjort med de seneste udmeldinger om et forventet underskud for 2019 på op mod 30 millioner kroner.
Læs også:AaB klarmelder topscoreren til OB-brag
En af vejene til at plastre den blødende økonomi til går gennem salg af spillere. En af de, der kunne komme på tale i den retning er målmand Jacob Rinne.
Den svenske keeper kom til AaB fra belgiske Gent, hvor tilværelsen ikke var helt god på det sportslige område, da det var småt med spilletid. Den dygtige svenske målmand føler sig bedre forberedt, hvis der igen skulle komme et bud fra en større liga, og faktisk var det allerede tilfældet i sommer, da tyske Leverkusen i følge nordjyske.dk fik et bud afvist af AaB.
Målmandens kontrakt løber endnu to og et halvt år med Superliga-klubben, men skulle AaB i januars transfervindue eller senere accepterer et bud fra en større udenlandsk liga, vil Jacob Rinne være klar.
- Jeg synes, at jeg er klar til det. Jeg har prøvet det en gang før, så jeg ved, hvordan tingene kan udvikle sig, og derfor synes jeg, at jeg er bedre forberedt næste gang. Hvis det skulle ske i morgen, så skal jeg være klar på det, men det er faktisk ikke noget, jeg tænker på, siger Jacob Rinne til Nordjyske.dk.
Læs også:Optakt: OB - AaB
Jacob Rinne skal i aften i kamp med resten af AaB-holdet i en direkte duel om en plads i top 6, når det gælder udekampen mod OB klokken 19.00.
Læs også:Økonomiprofessor kalder AaB's situation kritisk: Det er jo helt sindssygt
Læs også:Bænket FCK-kant: Der skal ske et eller andet
Læs også:Vred Brøndby-profil: Skal åbenbart slås i hovedet for at få straffespark