Video : Tipsbladet
Superliga

AaB har trio tilbage: Matchvinder i kapløb med tiden

AaB har tre vigtige spillere klar mod FC Midtjylland, men der er tvivl om Mikkel Kaufmann.

AaB møder topholdet FC Midtjylland på hjemmebane søndag eftermiddag, og det bliver selvsagt en svær opgave for nordjyderne, der tilmed har haft en del skader i truppen at slås med.

Heldigvis ser det meste ud til at falde i hak for AaB.

Læs også:Optakt: AaB - FC Midtjylland

I forbindelse med onsdagens pokalkamp mod HB Køge, som endte med at blive aflyst, var Lucas Andersen, Jakob Ahlmann og Patrick Kristensen fraværende i den trup, der satte sig i flyveren til Sjælland, men de ventes alle at være med mod FC Midtjylland.

- Lucas har gennemført den træning, som vi har planlagt for ham, og det samme gælder for Ahlmann. Patrick er også kommet sig over sin bandeskade. Så der er thumbs up på de tre herfra, siger vikarierende cheftræner Lasse Stensgaard til Nordjyske.

Læs også:FCK-komet med på fornem liste: Fedt at være i selskab med Ansu Fati

Tvivlsom er til gengæld angriberen Mikkel Kaufmann, der i seneste runde blev den store AaB-helt med to scoringer i 3-1-sejren over SønderjyskE. Kaufmann er i kapløb med tiden for at blive klar til søndagens kamp.

Der er kampstart mellem AaB og FCM søndag klokken 16.00.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvad kan Brøndby uden Kamil Wilczek?

Læs også:AaB-spiller ryster på hovedet: Vi er ikke forkælede snotunger

Læs også:Brøndby forlænger med talent, der kan skimte førsteholdet