Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-anfører i panik: Vi oplevede enhver forælders værste mareridt

Lucas Andersen og hans kæreste var skrækslagne, da deres treårige søn for et par uger siden måtte hasteindlægges to gange.

AaB's anfører og største stjerne, Lucas Andersen, var tidligere på måneden igennem det, som han kalder sit værste mareridt, da hans treårige søn måtte hasteindlægges. Det fortæller han i et interview med BT.

Ud af det blå blev sønnen Carl syg: Han kastede op, hans øjne flakkede, og hans forældre kunne ikke komme i kontakt med ham. Han måtte hentes i ambulance, og på sygehuset kunne de konstatere, at der ikke var tale om coronavirus. 

Læs også:Kæmpe Superliga-profil vil ud: Jeg drømmer om en europæisk topklub

Dagen efter kom den lille familie hjem, men drengen fik endnu et anfald og blev indlagt igen. Det blev til tre dage på hospitalet, men nu er han udskrevet og har været hjemme i to uger. Oplevelsen glemmer Lucas Andersen og hans kæreste, Thea, dog ikke lige foreløbig.

- Det var jo enhver forældres mareridt, som vi oplevede. Det er jo et liv fuldt af bekymringer, når man har et barn, siger AaB-kaptajnen til BT.

Læs også:AaB glæder sig over stor støtte: Vi er stolte og ydmyge

Lægernes undersøgelser viste ikke, hvad Carl præcis fejlede. De tror dog, at det enten var en sjælden form for migræne hos børn eller en virus.

Lucas Andersen var på daværende tidspunkt hjemsendt fra AaB uden arbejde. Klubben kunne altså ikke forlange, at han passede sit job ved for eksempel at løbe ture. Til gengæld fik den del af statens aftale om lønkompensation.

Nu er Andersen og co. dog tilbage på træningsbanen. Det har de været i en uges tid. I AaB som i alle andre klubber, hvor de træner på græs, foregår det dog i små grupper af højest otte ad gangen.

Læs også:Avis: Tyrkisk storklub afviser interesse i Lucas Andersen

Læs også:AaB-profil rygtes til Tyrkiet: Han er en fantastisk spiller

Læs også:AaB-anfører er hele tiden hjemme: Har fundet ud af, jeg bager stabile pølsehorn