9. december: Jagtede dommer i et år for at få en undskyldning

Siden Superligaen blev til i 1991, har over 2500 spillere fået spilletid i den bedste danske række, og hver sæson afvikles 250 kampe. Ingen kan huske alt sammen, så hvad er det, der gør, at nogle skiller sig ud i mængden af spillernavne og kampresultater?

Tipsbladet.dk sætter i årets julekalender fokus på enerne og unikummerne i dansk fodbold. Dem, der har slået rekorder – både gode og dårlige; dem, der har præsteret noget, som ingen andre har; de kampe, der aldrig bliver gentaget.

I dag, den 9. december, handler det om FC Københavns tidligere højre back Tomas Antonelius.

FC København var hele 10 point efter Brøndby IF, da foråret i Superligaen i 2002 skulle indledes. Derfor havde FCK brugt vinterpausen på at forstærke holdet, og ind var kommet spillere som Erik Mykland, Martin Albrechtsen, Bora Zivkovic og Tomas Antonelius. De mange nye ansigter skulle ende med at have en positiv effekt på FC København-holdet, og afslutningen på Superliga-sæsonen blev en ren gyser.

17. marts stod de der så, alle nyindkøbene. Klar til at slå AGF. Bora Zivkovic var på bænken, de tre andre i startopstillingen, og det gik sådan set fint det første minut eller to, inden debutkampen skulle ende som lidt af et mareridt for højrebacken Tomas Antonelius.

Han var købt fri i februar af Premier League-nedrykkerne Coventry og havde sommerens VM-slutrunde som det helt overskyggende mål. På lægterne i Parken sad en gravid hustru, venner og bekendte, og så sad de svenske landstrænere, Lars Lagerbäck og Tomy Söderberg, og kiggede med.

- FC København havde købt mig, fordi Thomas Rytter var skiftet til Wolfsburg. Det var en fantastisk klub for mig at komme til, og jeg fandt min plads med det samme. Den dag i dag har jeg stadig venner i København, som Hjalte (Nørregaard). Planen var, at jeg skulle ud om aftenen med mine venner, og det var perfekt, at landstrænerne var der, for jeg ville med til VM, siger Tomas Antonelius om sin FCK-debut og forklarer:

- Da kampen startede, havde jeg en eller to korte afleveringer, og det er vel den eneste kamp, hvor jeg kan sige, at jeg i forhold til afleveringer var mr. 100 procent.  Efter de afleveringer kom der en bold, jeg troede, jeg kunne nå, men modstanderen var foran, og så ramte jeg ham.

Tomas Antonelius i aktion for FC København. Foto: Getty Images

Den første reaktion fra Tomas Antonelius var ærgrelse. Dommer Emil Laursen kaldte ham over. "Du kan ikke give et gult kort for det her," sagde den svenske back til den danske dommer. Det gjorde Emil Laursen sådan set heller ikke, mens AGF's Mickey Doyle stadig lå og vred sig i græsset. I stedet trak han det røde kort op af lommen i kampens tredje minut, så Tomas Antonelius blev den spiller, der i en debutkamp har fået det tidligste røde kort - en rekord, han stadig er indehaver af.

- Jeg var totalt i benægtelse. "Det sker ikke, det her". Det er det eneste røde kort, jeg har fået i min karriere. Jeg var ingen brutal spiller, og jeg vil hævde frem til min død, at dommeren tog den forkerte beslutning. Emil Laursen, jeg kan ikke lide ham, siger Tomas Antonelius med et grin og forklarer:

- Jeg jagtede ham bogstaveligt talt i et år, fordi jeg skulle have en undskyldning. Jeg tror, han endte med at give mig en lille undskyldning, for før en kamp sagde jeg til ham, at jeg altid havde i sinde at kommentere på hans dommerevner - eller mangel på samme - til han ville undskylde, og så sagde han vidst, at det måske var forkert. Var det en undskyldning? Måske, måske ikke.

Da Tomas Antonelius gik ind i duellen med AGF's Mickey Doyle, gjorde han det ikke med strakt ben, og derfor mener han, at intentionen ikke var at skade AGF-skotten. Han kom bare for sent. Men den dag i Parken kunne de to svenske landstrænere stoppe med at skrive noter ned ud for Antonelius' navn efter lidt mere end to minutter af opgøret.

Jeg kan huske, at jeg tænkte, "du kan ikke give mig et gult kort - det er ikke så godt så tidligt i kampen." Jeg sagde til ham, at "hvis du giver mig et gult kort, bliver jeg skuffet", og så kiggede jeg op, og det var ikke et gult kort. Det var rødt.

Tæt mesterskabsduel
FC København endte med at spille 0-0 med AGF, og det blev i det store billede kostbart i forhold til det mesterskab, FCK i det forår spillede sig tættere og tættere på. Da foråret startede, var klubben 10 point efter Brøndby, og da det sluttede, var de to klubber med samme pointantal. Brøndbys målscorer var bare bedre.

- Vi havde vundet den kamp, hvis vi havde spillet 11 mod 11, det er jeg sikker på. Så man kan vel sige, at Emil Laursen stjal vores mesterskab, siger Tomas Antonelius, der slår fast, at der ingen onde tanker er om dommeren den dag i dag:

- Nej, for hvis jeg møder ham, er jeg sikker på, at han er en fin fyr, men det var ikke til et rødt kort, og jeg mener stadig, at han skulle have set, at der ikke var en ond intention. Så jeg kan nok godt sige, at Emil Laursen ikke er min bedste ven. Han får ikke et julekort.

FC Københavns startopstilling til pokalfinalen 2002. Et opgør, som OB vandt 2-1. Foto: Getty Images

Selv om det ikke blev til et dansk mesterskab i 2002, og FC København også tabte pokalfinalen den sommer, fik Tomas Antonelius sin store drøm om et VM med Sverige opfyldt, og tiden i FC København var fantastisk for Antonelius, der ud over FCK også var på kontrakt i Brommapojkarna, AIK og Coventry.

- FC København var et match made in heaven. Klubben var superseriøs, havde masser af ressourcer, og vigtigst af alt var, at der var fantastiske personer i klubben. Alt fra "Don Ø", Hans Backe og spillerne. Selv da jeg måtte indstille min karriere, talte vi om at forlænge aftalen, siger svenskeren.

Sidste professionelle kamp blev den 1. december 2002, hvor han sammen med resten af FC København-holdet vandt med 3-0 over Silkeborg. En alvorlig knæskade, som han havde fået ved EM i 2000, blev ved med at drille, og han fik operation nummer seks og syv i knæet, inden han i efteråret 2003 måtte sande, at knæet ikke kunne mere. Få måneder forinden havde han været med til at løfte pokalen som beviset på et dansk mesterskab.

- Det var frygteligt at slutte på den måde. Jeg ville jo bare være derude og spille, men mit knæ var ødelagt. Så må man se på det, der har været: Jeg vandt mesterskabet, og jeg var heldig. Jeg var ikke det store talent, og alligevel havde jeg muligheden for at vinde titler i Sverige og i Danmark. Jeg har vundet cupturneringer, spillet Champions League og været på det svenske landshold. Jeg har spillet i Premier League, været til EM og til VM. Hvad kan man ellers drømme om? 

- Jeg ville gerne have spillet længere, for jeg elskede spillet. Det var min største egenskab og min største motivation. Ville jeg have nydt at spille et par år mere i FCK? Hell yeah. Kan du forestille dig at gøre det, du elsker mest i hele verden, og få betaling for det? Det ville jeg da selvfølgelig have elsket at fortsætte med, men jeg var stadig heldig med at have den karriere, jeg havde. Jeg spillede i FC København, en utrolig klub. Det er jeg meget stolt over, siger Tomas Antonelius.

Og hvordan har den 45-årige svensker det så den dag i dag med rekorden for det hurtigste røde kort i sin debut?

- Jeg arbejder for Nike, og her siger vi, at alt PR er god PR. Jeg tror, jeg er så moden, at jeg kan grine ad det. Det er jo en god historie. For mig var det en vigtig tid i min karriere.  Min erfaring med København og FCK var awesome, og da jeg stoppede karrieren, overvejede vi faktisk at blive boende i København, fordi vi elskede det så meget, selv om vores venner og familie er i Stockholm. I alle gode historier skal man have noget drama, og det er det røde kort så i den her historie, siger Tomas Antonelius, der flyttede hjem til Sverige, da karrieren sluttede.

Tomas Antonelius nåede 27 Superliga-kampe for FC København - alle syv var fra start. Han lavede ifølge Superstats.dk to assists, fik fire gule kort og altså det røde kort, han den dag i dag er uenig i.

Foto: Getty Images

Dette er den niende låge i Tipsbladet.dk's julekalender i december. Læs med i morgen, hvor vi åbner låge nummer 10. Du kan klikke her og se alle de tidligere fortællinger fra årets julekalender.