Tilbage i sæsonen 2009/2010 skete der ting og sager i AGF. Efter syv runder lå klubben nr. 1 i tabellen, men alligevel endte sæsonen med nedrykning for de altid ambitiøse aarhusianere.
Nedrykning betød samtidig en fyring af daværende træner Erik Rasmussen, der aldrig siden har trænet et hold i Superligaen. Dengang var der masser af skriverier i pressen om den mulige fyring af den erfarne træner, og det forstår Erik Rasmussen mere af i dag, end han gjorde dengang. Det fortæller han i et interview med Stiften.dk.
- Jeg kunne ikke rigtig hidse mig op over alle skriverierne, for dybest set havde de, der forlangte mig fyret, jo ret. Med den trup og de vilkår, jeg havde til rådighed, burde jeg have gjort det bedre, fortæller han i dag.
Erik Rasmussen var sidst træner for Vendsyssel, da de stadig lå i 1. Division. Og nu har han efterhånden opgivet, at fortsætte sin trænerkarriere. Det kan du læse mere om lige her.
Udover AGF har også stået i spidsen for FC Midtjylland i Superligaen fra 2004 til 2008.