6. december: Når man laver et hattrick og taber 4-3, er det jo ligegyldigt

Siden Superligaen blev til i 1991, har over 2500 spillere fået spilletid i den bedste danske række, og hver sæson afvikles 250 kampe. Ingen kan huske alt sammen, så hvad er det, der gør, at nogle skiller sig ud i mængden af spillernavne og kampresultater?

Tipsbladet.dk sætter i årets julekalender fokus på enerne og unikummerne i dansk fodbold. Dem, der har slået rekorder – både gode og dårlige; dem, der har præsteret noget, som ingen andre har; de kampe, der aldrig bliver gentaget.

I dag, den 6. december, handler det om Stig Tøfting, der i sæsonen 1996/1997 scorede karrierens eneste Superliga-hattrick - men tabte kampen. 

- Der må være en del, der sidder og har en skidt smag i munden, for nogle var allerede gået på sommerferie mentalt. Det er ikke nogen undskyldning, at der er nye omrokeringer i forsvaret, for vi har altså stadig gode og rutinerede folk dernede. Alle er professionelle og kan spille fodbold, men ingen siger noget.

- Der er simpelthen ingen nosser i det her. Det er typisk for hele sæsonen, hvor vi næsten har lukket to mål ind i snit per kamp, og det går bare ikke, hvis man vil med i toppen. Det er, som om mange ikke fatter, at vi faktisk slås for en plads i Europa Cup'en, og det er mange penge, der står på spil for AGF.

Stig Tøfting er rasende, da han taler med BT. 

Hele tre gange har han bragt AGF i front på Silkeborg Stadion og dermed også scoret det, der ender med at blive karrierens eneste Superliga-hattrick, men lige så mange gange har han set sig selv og holdkammeraterne indkassere tre udligninger.

Så da Kim Milton i tillægstiden tilkendte Silkeborg et straffespark, fik hattrickhelten da også nok og forlod banen, selvom kampen ikke var forbi:

- Thomas Røll var på vej ud af feltet og ned mod hjørneflaget, men en meter før, han var ude af feltet, blev han fældet af Dennis Siim. Så blev der dømt straffespark, og stillingen var 3-3.

- Jeg nåede ikke at se straffesparket. Jeg vidste, at dommeren ikke havde lang tid igen, og jeg var gået ind i klubhuset, da straffesparket blev sparket. Jeg var ude af banen, og jeg var stiktosset.

- Den første, der kom ind, var Peter Degn, og han fik alt i hovedet - fodboldstøvler, tøj, det hele. Alt, hvad jeg havde og kunne komme i nærheden af. Jeg stod næsten kun i underbukser til sidst, fordi han fik det hele i hovedet, fortæller Stig Tøfting i dag til tipsbladet.dk. 

Stig Tøfting spillede i alt 41 landskampe på det danske A-landshold. Han scorede to mål i rødt og hvidt (Foto: Getty Images)

Et ligegyldigt hattrick
Det er langt fra alle, der i løbet af deres karriere formår at score et hattrick - især ikke hvis man som Stig Tøfting ikke spillede i angrebet. Derfor vil de fleste spillere sjældent kunne glemme, hvordan det hele gik til, da man scorede tre mål i den samme kamp.

Men selvom den tidligere landsholdsspiller kun scorede ét hattrick i sine 217 Superligakampe, så husker han i dag ikke meget fra kampen i den næstsidste spillerunde af sæsonen 1996/1997:

- Der er nogle mål, som man bare kan huske, og så er der andre, der bare forsvinder. Jeg kan ikke huske nogen af de her tre mål mod Silkeborg.

- Når man laver et hattrick, men taber 4-3, er det jo ligegyldigt. Det hele forsvinder jo fuldstændig. Den eufori, der ville være der, hvis man havde vundet sådan en kamp og lavet tre mål, den er der ikke. Den er væk. Det er ligegyldigt, fortæller Stig Tøfting, der derfor bedre husker, hvordan han kom igennem hele følelsesregisteret:

- Følelserne bliver kun forstærket, når man bringer sig foran flere gange. Jubelscenerne og glæden ved det bliver jo vildere gang på gang. 1-0-målet er man selvfølgelig glad for, men ved 2-1 bliver det jo allerede lidt større, og ved 3-2 er man så helt oppe at køre og løber jo rundt og tænker: "Hold nu kæft mand, jeg har scoret et hattrick, og vi er på vej til at vinde 3-2 - det er jo helt fantastisk."

- Så viser det sig bare, at man må gå slukøret fra kampen, og at den første og eneste gang, man laver et hattrick i Superligaen, taber man alligevel med 4-3. Det er sgu lidt op ad bakke, siger Stig Tøfting.

4-3-nederlaget betød, at AGF skulle vinde over AB i sidste spillerunde, og at Brøndby samtidig skulle slå Herfølge, før at aarhusianerne kunne sætte sig på tredjepladsen. Begge kampe endte 2-1 i AGF's favør, og kampen på Silkeborg Stadion fik derfor ikke så stor betydning, som den i momenterne efter Johnny Hansens sene straffesparksscoring så ud til at kunne få. 

Stig Tøfting spillede Superligafodbold for både AGF, OB og Randers FC i sin aktive karriere. Han spillede dog med afstand flest i Aarhus, hvor det blev til 190 optrædener for "De Hviie". (Foto: Lars Rønbøg/Getty Images)

Det blev med andre ord "bare" et nederlag, og derfor husker Stig Tøfting heller ikke kampen bedre af, at han scorede tre mål i den:

- Jeg tror, det hænger lidt sammen med den spiller, jeg var. Jeg var jo mere en holdspiller, end en spiller der spillede for sig selv. Selvom jeg selvfølgelig var ærgerlig over det, da vi gik fra banen.

- Men jeg vil da gerne have lavet et (hattrick) til. Og jeg vil da især gerne have lavet et, hvor vi vandt og så prøve at have den følelse, lyder det fra Stig Tøfting, der nåede at score i alt 35 mål i sin Superliga-karriere.

Dette er den sjette låge i Tipsbladet.dk's julekalender i december. Læs med i morgen, hvor vi åbner låge nummer syv. Du kan klikke her og se alle de tidligere fortællinger fra årets julekalender.