Siden Superligaen blev til i 1991, har over 2500 spillere fået spilletid i den bedste danske række, og hver sæson afvikles 250 kampe. Ingen kan huske alt sammen, så hvad er det, der gør, at nogle skiller sig ud i mængden af spillernavne og kampresultater?
Tipsbladet.dk sætter i årets julekalender fokus på enerne og unikummerne i dansk fodbold. Dem, der har slået rekorder – både gode og dårlige; dem, der har præsteret noget, som ingen andre har; de kampe, der aldrig bliver gentaget.
I dag, den 4. december, handler det om Dipsy Selolwane, der er den eneste spiller fra Botswana, der har spillet i Superligaen.
Da Vejle Boldklub i december 2001 gik på vinterferie, var det med vished om, at det ville blive et svært forår i Superligaen. Klubben lå på det tidspunkt under stregen i dansk fodbolds bedste række med samme pointantal som Silkeborg, så hen over vinteren skulle VB forstærkes. Men pengene var knap, og spillertruppen blev blandt andet pantsat.
Lyngby var gået konkurs og spillede foråret med amatører, så reelt var der kun én nedrykningsplads at kæmpe om. Jesper Christiansen skiftede til Vejle på en lejeaftale fra Glasgow Rangers, i angrebet fandt man brasilianeren Jader Spindler, også kendt som "Baré".
Men det var ikke de eneste interessante forstærkninger, Vejle hentede til Nørreskoven det forår.
Dipsy Selolwane i aktion for Chicago Fire i 2003. Foto: Getty Images
Der er ingen tvivl om, at han kan nogle spændende ting, men som mange andre afrikanske spillere ser det ikke ud til, at Dipsy har hårdt arbejde som sin primære kvalitet.
Calle Facius i foråret 2002 til Vejle Amts Folkeblad om Dipsy Selolwane.
I januar 2002 blev den 23-årige angriber Dipsy Selolwane fra Botswana inviteret til prøvetræning i Vejle Boldklub, og med invitationen blev Dipsy Selolwane stillet foran flere valg. Han kunne tage til Vejle og prøvetræne og måske vinde en kontrakt - det ville dog betyde et farvel til college og uddannelsen.
Han kunne blive på college frem til sommeren og gå ind i MLS-draften og blive valgt meget, meget tidligt. Eller han kunne blive på college og få sin uddannelse, men det ville så betyde, at han i to af de to og et halvt år, han manglede at læse, ikke ville kunne spille fodbold på grund af collegereglerne.
Angriberen tog til Danmark, prøvede lykken og endte også med at vinde en kontrakt. Dermed blev han den første og i dag stadig eneste spiller fra Botswana til at spille i Superligaen.
- Der var en agent, der sagde, at jeg havde muligheden for en prøvetræning i Danmark, så jeg valgte at tage den. Det var en svær beslutning, for jeg var topscorer i NCAA (øverste niveau i college i USA, red.), og da jeg tog med holdet på træningslejr, sagde træneren, at jeg skulle gribe chancen, ellers ville jeg blive sendt tilbage til Afrika. Måske forsøgte han at presse mig, men det var underligt at sige. Danmark var heller ikke som noget, jeg havde prøvet før. Det var koldt, det var hårdt, og jeg følte ikke, at folk var så venlige, siger Dipsy Selolwane til tipsbladet.dk og forklarer:
- I min første kamp spillede jeg ét minut, og i min anden kamp startede jeg inde mod København, men fordi vi fik et rødt kort, blev jeg ofret. Det havde været en svær bustur til København, for jeg kan huske, at jeg rejste med holdet og var den eneste, der ikke havde noget officielt klubtøj at gå i. Jeg skulle tage afsted i mit eget tøj. På en måde følte jeg aldrig helt, at jeg blev en del af holdet, siger angriberen fra Botswana.
I 2013 spillede Selolwane, der er i den røde trøje, for sydafrikanske University of Pretoria. Foto: Getty Images
Det blev bare til fem Superliga-kampe for Vejle-mandskabet, som han ikke kom på tavlen for, så på den måde var det anonymt fra den nu 40-årige Dipsy Selolwane. Klubben rykkede ud af Superligaen, og Selolwane vendte tilbage til USA allerede i sommeren 2002. I USA var han blevet valgt som nummer 36 i den draft, der blev afholdt i februar 2002. Den dag i dag er tiden i dansk fodbold noget af det, han er mest taknemmelig for, selv om han aldrig følte sig som en del af holdet i Vejle eller følte, han blev taget så godt imod.
- Man lærer af modgang, og det var en brat opvågning for mig. Jeg var stadig en ung mand, da jeg tog afsted, og jeg havde aldrig spillet for penge. Mine øjne åbnede sig i Danmark, for jeg kom til Danmark som en nobody, så det var et spørgsmål om mentalitet. Jeg skulle vise, at jeg var god nok. Man skal som ung spiller udvikle en hårdhed, siger han og fortæller, at han også skrev sig i historiebøgerne i hjemlandet:
- Vejle var en god oplevelse for mig. Jeg var meget stolt af mig selv, for jeg blev den første fra Botswana, der tog til udlandet og vandt en professionel kontrakt i Europa.
- Det er derfor, at jeg den dag i dag gerne vil takke klubben for at have givet mig muligheden. Jeg vil gerne sige, at jeg sætter pris på min tid i Danmark. Det var meget anderledes end det, jeg var vant til. Det lærte mig meget om livet, så jeg er glad for at have lært meget om fodbold og mig selv i Danmark, for der var meget, jeg ikke vidste på det tidspunkt. Jeg ville ønske, jeg kunne være blevet lidt længere.
Vi har en begrænset økonomi og har ikke råd til fejltagelser, men der er noget i ham.
Vejle-træner Frank Petersen til Horsens Folkeblad i starten af februar 2002.
I USA fik han en pæn karriere og skiftede siden til sydafrikansk fodbold, hvor han spillede for flere klubber og havde stor succes. Han blev i processen også omskolet fra angriber til midtbanespiller.
Og i det hele taget har Dipsy Selolwane sat et fodboldaftryk i Botswana. Han spillede 68 landskampe og var med til at spille holdet til Africa Cup of Nations i 2012, hvor han samtidig blev den første spiller fra Botswana til at score i en stor turnering. Nu bruger han tiden på at hjælpe andre med at opnå en drøm. Fodbolden i Botswana har ikke udviklet sig meget, men håbet er, at han kan være med til at gøre unge mennesker bedre.
I efteråret 2002 var Dipsy Selolwane vendt tilbage til USA. Han spillede først for Chicago Fire og blev i 2005 byttet til Real Salt Lake. Foto: Getty Images
- Jeg driver mit eget fodboldakademi, og jeg forsøger at få andre i college, som jeg var det. De bedste kan måske også få lov at komme til klubber som Vejle. Men for mig er det uddannelse frem for alt. De skal ikke gøre som mig. Jeg fik aldrig en uddannelse, og måske er det derfor, at hverken fodboldforbundet i Botswana eller nogle af de klubber, jeg har spillet i, vil ansætte mig og trække på min store viden fra fodboldverdnen. Jeg elsker fodbold og vil gøre alt for, at andre får en chance i livet, så jeg driver mit akademi efter bedste evne, siger Selolwane, der har en opfordring, hvis nogen sidder derude og mangler en investeringsmulighed:
- Det er hårdt arbejde, og jeg leder efter partnere eller investorer, hvis der er nogen, der vil hjælpe, for det kan give meget bedre muligheder for akademiet og de unge mennesker.
Selolwane indstillede sin aktive karriere i 2014 og spillede testimonial som et fint bevis på, at han betyder noget i Botswana. Og det viser sig altså, at også Vejle betyder en hel del for den tidligere angriber.
Dette er den fjerde låge i Tipsbladet.dk's julekalender i december. Læs med i morgen, hvor vi åbner låge nummer fem. Du kan klikke her og se alle de tidligere fortællinger fra årets julekalender.
