Rettelse 09:03 - 29. december: rubrikken er ændret fra "18-årig Superliga-komet: Valgte Lyngby frem for FCK" til "18-årig Superliga-komet: Valgte Lyngby frem for FCK's moderklub", da Frederik Winther kort før sit skifte blev valgt fra af FCK's School of Excellence.
Han er 18 år, spiller i midterforsvaret hos Lyngby og har taget Superligaen med storm.
Frederik Winther har trods sin unge alder været en vigtig del af Lyngbys stærke efterårs-sæson.
Læs også:Nytårsbombe: SønderjyskE henter tidligere anfører hjem
Med sine 18 kampe for oprykkerholdet har den unge komet været stærkt medvirkende til, at Lyngby er gået til vinterpause på ottendepladsen med 28 point, hvilket er det samme antal som AaB på sjettepladsen.
Det så ellers længe ud til, at det unge talent skulle prøve sig af i FCK. Men sådan gik det ikke.
Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere
I 2014 skiftede han nemlig til Lyngby fra B 1903, hvilket han med det samme var glad for, fortæller han til podcasten ”altid blå og hvid”.
- Fra første dag var jeg glad for at være i Lyngby sammenlignet med, hvordan jeg havde det i FCK. Der var det et andet miljø og mere konkurrence. I Lyngby er der en anden tone. Det var mere et miljø, der havde plads til alle.
- Jeg følte, at jeg kom ind på et hold, hvor jeg kunne være blandt de bedste fremfor at være på et FCK-hold, hvor man ikke var en af de bedste, men mere lå i den anden ende. Det var derfor, at jeg endte med at havne i Lyngby, forklarer Frederik Winther.
Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
Læs også:David Nielsen: Jysk jordbundethed er en svaghed