De håber på at kunne fylde førsteholdet med egne talenter i Brøndby IF, men talenterne skal selvsagt også have niveauet til at begå sig, og det kan have været årsagen til, at man har ladet den 18-årige angriber Lucas Balck gå.
Det er angriberen selv, der over for Brøndby-fansitet 3point.dk beretter, at han er færdig i klubben, fordi han søger at få spilletid på seniorniveau.
Balck skiftede til Brøndby fra Oure tilbage i august 2018, og han har scoret tre gange for U19-holdet i denne sæson, men det har altså ikke været nok til at kaste en senioraftale af sig, så nu kigger Balck sig om efter en ny arbejdsgiver.
Læs også:Tvivler på Dal Hende-salg: For ham handler det om at blive helt klar
- Jeg er åben for alt - både i Danmark og udlandet. Det vigtigste for mig er, at jeg udvikler mig. Jeg vil lære noget hver dag, så jeg bliver en bedre spiller, og så spille en masse kampe, så jeg kan vise mig frem, siger Lucas Balck til 3point.dk.
Brøndby skrev i sidste uge under på en ny aftale med ungdomsspiller Oliver Rytter.
Læs også:Den store nytårsquiz: Hvad sker der i 2020?
Læs også:OB'er efterudtaget til U21-landsholdet
Læs også:DBU overrakte landsholdstrøje: Mohamed Daramy har fået dansk statsborgerskab
Læs også:Mandagens rygtebørs: Makienok spøger i to Superliga-klubber