Steinlein afslører: Andersson skifter til Hammarby
Generelle

Steinlein afslører: Andersson skifter til Hammarby

Senest til sommer er Petter Andersson færdig i FC Midtjylland, forventer klubbens sportsdirektør. Det afslører han for svensk medie.

Det har længe været på tale, at Petter Andersson skulle hjem til favoritklubben Hammarby og spille, når hans kontrakt udløber med FC Midtjylland til sommer.

Nu afslører Midtjyllands sportsdirektør, at Andersson formentlig skifter til Hammarby senest til sommer.

- Vi ved, at Petter har drømt om en dag at spille for Hammarby igen. Da han skrev under for os, var han tydelig omkring sin drøm om at spille for Hammarby, og det er noget, vi respekterer, så vi regner med, at han forlader os for Hammarby senest til sommer, når hans kontrakt udløber, siger Claus Steinlein til svenske FotbollDirekt.se.

Petter Andersson har allerede købt hus i Stockholm, så vejen for et skifte er banet på alle fronter. Han er dog ikke i stand til at spille i øjeblikket på grund af en knæskade, som han skal opereres for i slutningen af måneden.

Hammarbys sportsdirektør Mats Jingblad bekræfter overfor FotbollDirekt.se, at klubben er interesseret i FCM-profilen. Men lige nu afventer de operationen for at se, om han overhovedet kommer til at spille ige.