Video : Tipsbladet
Skandinavien

Zlatan-statue er væltet: Utrolig trist

I det svenske fodboldforbund ser man med stor forfærdelse på det fortsatte hærværk på Zlatan Ibrahimovic' statue, der natten til søndag blev væltet.

At Zlatan Ibrahimovic, den tidligere Malmö FF-spiller, i november købte sig ind hos rivalerne Hammarby IF, har med al tydelighed fået konsekvenser for angriberens popularitet i Malmö.

Den statue, der er blevet rejst af Zlatan i midten af byen, er ved flere lejligheder blevet udsat for hærværk, og hundrede af borgere har bedt om at få statuen flyttet til hovedstaden Stockholm.

Endnu fastholder statuen sin oprindelige placering, og natten til søndag blev Zlatan-figuren atter vandaliseret. Denne gang blev statuen væltet.

Læs også:Politikere vil ikke flytte Zlatan-statue

- Det er trist. Jeg kan forstå, at man er skuffet i Malmö, men det krydser alle grænser, når man vandaliserer statuen på den måde, som det er tilfældet, siger generalsekretær Håkan Sjöstrand til Fotbollskanalen og uddyber:

- Zlatan er vores største spiller gennem tiderne, og det, han oplevede under sin rejse, er et symbol for så meget og så mange. Han tog kampen op, og derfor har han så stor betydning. Det er utrolig trist, at dette skal ske.

Tidligere er næsen blevet skåret af Zlatan-statuen.

Læs også:To italienske storklubber kæmper om tidligere FCN-profil

Læs også:Tidligere holdkammerat: Zlatan Ibrahimovic vil løfte AC Milan

Læs også:Italiensk Medie: Her er Zlatans kontrakt

Læs også:Zlatan: Jeg er ikke kommet for at være en dansende maskot