Video : Tipsbladet
Skandinavien

Zlatan havde gave med til ung Hammarby-spiller: Jeg fik et chok

Zlatan Ibrahimovic gav den unge Hammarby-spiller Aimar Sher en ganske særlig gave.

Zlatan Ibrahimovic har den seneste måneds tid trænet med i den svenske klub Hammarby, hvor han også er medejer. Dermed har superstjernen løbet rundt sammen med danskerne David Ousted, Jeppe Andersen og Mads Fenger, men også den bare 17-årige midtbanespiller Aimar Sher.

Én dag til træning spurgte Zlatan Ibrahimovic det unge Hammarby-talent, hvem der er hans favoritspiller, og da Sher svarede Kaká, lovede Zlatan Ibrahimovic at tage en af brasilianerens trøjer fra AC Milan med til ham. 

Læs også:Medie: Zlatan Ibrahimovic fik 140.000 for TV-transmitteret træning

Og det gjorde han så den følgende dag.

- Jeg troede, at han lavede sjov med mig, men næste dag lå der en Kaká-trøje på min plads i omklædningsrummet. Jeg blev helt chokeret. Det er stadig chokerende, nu hvor jeg tænker på det, siger Aimar Sher til Expressen.

Læs også:Erling Braut Haaland: Har det bedst med Thomas Delaney

Hammarby-spilleren fastslår, at det er en ganske særlig oplevelse at få mulighed for at træne sammen med Sveriges største fodboldstjerne.

- Det betyder rigtig meget. Han har givet alle et løft. Han lærer os rigtig meget, og vi er heldige at have ham her, siger Sher.

Zlatan Ibrahimovic er fortsat på kontrakt i den italienske storklub AC Milan. 

Læs også:Svensk forbund er utilfredse med Zlatan-kamp: Tag ansvar

Læs også:Still going strong: Se Zlatan Ibrahimovic score for svensk klub i træningskamp

Læs også:Tidligere holdkammerat: Zlatan truede med at dræbe os