Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tidligere Rosenborg-spiller: Klubben spiller maskinfodbold

Den tidligere Rosenborg-angriber Alexander Søderlund er ikke udpræget fan af den type fodbold, man praktiserer i Norges største klub.

Alexander Søderlund skiftede i februar fra Rosenborg BK til BK Häcken i Sverige, og det kan virke som et skridt ned for den 32-årige angriber at tage for Norges største klub til sidste sæsons nummer seks i Allsvenskan.

Søderlund er dog meget glad for skiftet, selv om han foreløbig kun har spillet tre kampe for BK Häcken. Han fastslår, at den svenske klub spiller en type fodbold, der passer ham bedre end den, Rosenborg praktiserer.

- Teknisk er Häcken bedre end Rosenborg, men jeg går gerne ind i duellerne og hjælper til med at vise vejen under kampene. Vi spiller fin fodbold her, og det er dejligt. I Rosenborg er det mere "maskinfodbold" - lige på og hårdt. Her er det mere teknisk, og der er flere kombinationer. Det virker meget spændende, siger Alexander Søderlund til BK Häckens hjemmeside.

Læs også:Celta Vigo vil have Pione Sisto tilbage til Spanien

Udtalelserne fra Alexander Søderlund er blevet tolket som en lille stikpille til Rosenborg-træner Eirik Horneland, der altså er manden bag det, klubbens forhenværende angriber kalder "maskinfodbold".

Eirik Horneland tager dog ikke kritikken så tungt.

- Det må han gerne mene. Der er mange måder at spille fodbold på. Han trives godt med den måde, han spiller på nu. Historisk set har Rosenborg vel vist sig som en god maskine i så fald, da de har været betydeligt bedre end Häcken i mange år,

Læs også:Corona-krise: Millionsalg kan være redningen for hårdt ramte Lyngby

- Häcken er vel mest kendt for Gothia Cup, siger Horneland til eurosport.no med henvisning til den store internationale ungdomsturnering, som BK Häcken arrangerer hvert år.

Alexander Søderlundt har repræsenteret Rosenborg i to omgange og står noteret for 179 kampe for klubben. 

Læs også:FC Barcelona under pres i kontraktforhandlinger

Læs også:Erling Braut Haaland: Har det bedst med Thomas Delaney

Læs også:Fodboldspillere kan ånde lettet op: Risikoen for varige mén er utrolig lav