Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tidligere FCK-keeper håber på ny aftale med danskerklub

Johan Wiland vil gerne forlænge sin aftale med Hammarby. Det fortæller den tidligere FC København-keeper torsdag.

Johan Wiland har siden 2017 vogtet buret i svenske Hammarby, men den aldrende målmand har udløb efter årsskiftet, og en forlængelse er ikke umiddelbart undervejs.

Jeppe Andersens holdkammerat har således ikke hørt fra klubben i halvanden måned.

- Vi har talt og haft et møde, men jeg har ikke hørt mere. Det er halvanden måned siden, at vi sidst snakkede sammen. Jeg ved intet. Det, vi talte om dengang, var noget overfladisk. Vi snakkede om, hvor jeg stod, og hvor de stod.

Læs også:Dansker før guldkamp i Sverige: Når man tænker tilbage, gør det ondt

- Så har jeg ikke hørt noget. Det er lidt ærgerligt, siger Wiland til Fotbollskanalen.

Den 38-årige keeper lægger dog ikke skjul på, at han gerne vil fortsætte i Hammarby.

- Jeg håber bestemt på at få feedback. Jeg vil ikke gå og være usikker for længe, ​​for det kan være den sidste kontrakt, jeg skriver under på i min karriere.

Læs også:Hammarby-træner hylder Johan Wiland-afløser

- Men vi får at se, hvad der sker. Det er lidt usikkert. Jeg håber, at de tager kontakt til mig og vil beholde mig. Jeg vil gerne blive og spille for "Bajen" (Hammarbys øgenavn, red.).

Johan Wiland har døjet med en alvorlig skulderskade igennem længere tid. Han spillede bare syv kampe i den forgangne sæson.

Læs også:Wiland kæmper for karrieren: Noget dør indvendigt

Læs også:Hammarby-dansker: Inden for fem år har klubben vundet mesterskabet

Læs også:Wiland måtte akut på operationsbordet: Føltes som en hammer med 120 km/t