Han fylder snart 36 år og står i øjeblikket uden klub, men Alexander Farnerud har ikke tænkt sig at stoppe karrieren endnu.
Svenskeren, der spillede i Brøndby IF fra 2008 til 2011, har spillet i flere store ligaer i Europa som Seria A Oog Bundesligaen, men i de seneste år har han gjort sig i Allsvenskan i hjemlandet. Og her føler Farnerud stadig, at han kan bidrage.
Læs også:FCK-stopper holder døren på klem for andre klubber
- Jeg er ikke stoppet. Det har jeg aldrig tænkt på. Jeg træner i øjeblikket.
- Der er ingen tanker i mit hoved om at stoppe. Jeg ved, hvad jeg kan gøre på en fodboldbane. Kroppen føles god, og jeg føler, at jeg kan være en topspiller i Allsvenskan, siger Alexander Farnerud til FotbollDirekt.
Læs også:Tidligere Rosenborg-spiller: Klubben spiller maskinfodbold
I 2019 spillede Alexander Farnerud for Helsingborgs IF, der har Olof Mellberg som cheftræner, men da kontrakten udløb ved årsskiftet, blev den ikke forlænget - noget, der undrede den 35-årige midtbanespiller.
- Jeg var tilfreds med min præstation i Helsingborgs IF. Mine "stats" var gode, og jeg tror, at alle så, at jeg bidrog meget i løbet af et svært år. Det er trist, at de ikke kunne se det. Jeg blev overrasket over Olof Mellbergs beslutning. Jeg følte, at jeg havde meget at bidrage med. Han ville tydeligvis ikke have mig, men jeg ved, hvad jeg kan, og jeg vil gerne vise det, siger Farnerud og tilføjer, at han i sine seneste klubber ikke har fået tid nok til at vise sit niveau.
I Helsingborgs IF blev det i 2019 til to mål og fem oplæg på 19 kampe for Farnerud.
Læs også:Tidligere AaB-træner indleder sag mod svensk klub
Læs også:Minister udelukker fodbold: Sverige følger en anden strategi
Læs også:Sverige vil spille ligafodbold med tilskuere i juni