Video : Tipsbladet
Skandinavien

Svensk klub maner til ro: Har fået penge fra Kina

Djurgården har fået de penge, klubben skulle have fra kinesisk klub.

Det meste af verden er på den anden ende på grund coronavirus, og det gør ondt. Også på pengekassen. 

Det kan man i høj grad mærke rundt om i fodboldklubberne, der alle går glip af massive indtjeninger så længe, der ikke spilles kampe. I Kina, hvor coronavirussen brød ud for første gang, er situationen også alvorlig, og derfor har der været spekuleret i, at den svenske  mesterklub Djurgården er gået glip af en stor betaling.

Læs også:Hoffenheim-ejer afviser at sælge rettigheder til mulig corona-vaccine til Trump

For nyligt solgte Djurgården midtstopperen Marcus Danielsson til Dalian Professional, og det var ifølge flere svenske medier for et beløb i omegnen af 50 millioner svenske kroner - cirka 35 millioner danske kroner. De penge har der været sået tvivl om grundet den aktuelle situation i verden, men Djurgården maner til ro.

- Vi har aldrig været urolige. Aftalen var, at hele transfersummen skulle betales på én gang, og det er sket. Hele beløbet var på vores konto 10. marts, så der er ingen grund til at være bekymret for det, siger sportschef Bosse Andersson til FotbollDirekt.

Læs også:Australsk fodboldliga fortsætter for lukkede døre

Det har været fremme, at Djurgården ville bruge nogle af millionerne på at købe FC Københavns Sotirious Papagiannopoulos, men den seneste melding fra de svenske mestre er, at man ikke jagter en ny midtstopper.

I Sverige følger sæsonen kalenderåret, hvorfor fodbolden ligger stille i øjeblikket. Efter planen skulle den nye sæson sparkes i gang i starten af april, men det bliver næppe tilfældet. 

Læs også:Spansk liga-boss: Sæsonen vil blive færdigspillet

Læs også:La Liga-profil om Barca-interesse: Tænker ikke på det lige nu

Læs også:Coronavirus: Skal holde 1,5 meters afstand: Dansker har lige spillet kamp