Svensk klub i økonomiske problemer: Vi frygter ikke tvangsnedrykning
Östersunds FK har haft store økonomiske problemer og har risikeret at gå konkurs.
Men nu er hele klubbens skattegæld blevet betalt, og svenskerne slår fast, at klubben ikke er i fare for at gå nedenom og hjem.
Læs også:Kan hentes kvit og frit: Ni tidligere Superliga-spillere har udløb i Sverige
- Det er ikke en mulighed. Det har det aldrig været. Vores planlægning drejer sig om det faktum, at vi spiller der (i Allsvenskan, red.) i næste sæson, siger klubben presseansvarlige, Niclas Lidström til TT og tilføjer:
- Der er to kampe tilbage, og det ser rigtig godt ud. Vi klarer også det økonomiske. Vi oplever enorm støtte fra virksomheder og enkeltpersoner, men vi er der ikke endnu. Vi har brug for flere penge for at blive i Allsvenskan, men vi er godt på vej.
Læs også:OB var enig svensk klub: Midtstopper sagde nej til skifte
Östersunds har indtil videre modtaget 7,1 millioner svenske kroner, men går efter at opnå 20 millioner. Klubben er derfor stadig et godt stykke fra målet, men Lidström frygter ikke en tvangsnedrykning.
- Vi ser det ikke som en risiko. Vi har brugt så meget tid på dette de sidste to måneder og arbejdet på så mange forskellige fronter. Vi skal være i Allsvenskan i næste sæson.
Östersunds er fem point over nedrykningsstregen inden de sidste to kampe.
Læs også:Medie: OB viser interesse for svensk forsvarsspiller
Læs også:Medie: Brentford FC henter tidligere Allsvenskan-bomber
Læs også:Tidligere Superliga-profil i modvind i Sverige: Det er virkelig lavt