Selv om der ikke er meget aktivitet i fodboldverdenen for tiden, har det svenske mandskab Östersunds FK fundet lidt penge til at hente en ny spiller.
Lige nu er stort set alle ligaer på pause på grund af coronaviruskrisen, og mange fodboldklubber er - som alle andre virksomheder - ramt økonomisk.
Læs også:Medie: Brøndby er interesseret i FC Midtjylland-spillers bror
Alligevel har Östersunds FK altså valgt at skrive kontrakt med Bakr Abdellaoui, en 22-årig midtbanespiller, der har flere spanske klubber på cv'et. Han har både finsk og marokkansk statsborgerskab.
Abdellaoui har fået en kontrakt, der gælder i denne sæson (den svenske liga følger kalenderåret), og der er mulighed for en etårig forlængelse af aftalen, fremgår det af fodboldklubbens hjemmeside.
Læs også:Hareide rørt efter fanbeskeder: Det betyder meget, fordi det er anerkendelse
Senest var midtbanespilleren på kontrakt i Real Balompedica Linense, der spiller i den tredjebedste spanske række.
Östersunds har selv haft store økonomiske problemer den seneste tid, og først blev holdet faktisk smidt ud af Allsvenskan, men sidst i 2019 blev den beslutning ændret, så holdet også i den kommende sæson spiller i den bedste svenske række.
Læs også:Brøndby-angriber åbner for lønnedgang: Vi venter bare på ledelsen
Læs også:Rykkede til Island for at spille: Kun fodbolden ligger stille heroppe
Læs også:Brasilianer tvivler på Chelsea-forlængelse: Det bliver svært