Video : Tipsbladet
Skandinavien

Ståle Solbakkens søn kan smutte kvit og frit: Klubben håber på loyalitet

Eftertragtede Markus Solbakken kan efter 14 dage uden løn fra sin klub skifte kvit og frit til anden anden klub - men hans sportschef i HamKam håber på loyalitet.

De danske klubber er godt i gang med at tage de nødvendige forholdsregler i forhold til corona-krisen ved at hjemsende ansatte og i visse tilfælde også spillere - med løn. 
I Norge er tiltagene anderledes skruet sammen. Her har stribevis af klubber sendt spillere hjem i - men uden løn. Det kaldes for en permittering.

De berørte spillere må efter reglerne opsige deres kontrakter, hvis permitteringen varer mere end 14 dage. 

En af de klubber, der har permitteret spillertruppen er HamKam, der spiller i den næst bedste norske række. 

Læs også:Silkeborg-spiller vil ikke rejse hjem: Det koster en måneds karantæne

Her er Markus Solbakken - søn af FCK-manager Ståle Solbakken - en af klubbens uslebne juveler. Den 19-årige midtbanespiller har kampe kampe på norske ungdomslandshold og er i det hele taget eftertragtet blandt andre klubber i og uden for Norge, og på lige linje med de andre permitterede spillere kan Solbakken altså i princippet smutte fra Ham-Kam efter de 14 dage

Sådan håber og regner sportschef Espen Olsen dog ikke med, at tingene udvikler sig. Direkte adspurgt om han frygter at miste et talent som Markus Solbakken siger han til eurosport.no:

- Jeg forstår spørgsmålet. For han er nok helt sikkert eftertragtet og bliver sikkert også kontaktet. Men Markus ved, at vi lader ham gå, når tiden er den rette. Jeg ikke, at han sidder og vil ud af kontrakten.

Læs også:Uheldig dansker kan stå uden løn i 26 uger

- Han ved, at den dag, der kommer en klub, som virkelig vil have ham og som passer til ham - så bliver han solgt. Derfor kommer han helt sikket nok også til at være loyal.

Markus Solbakken var fast mand hos HamKam i den seneste sæson og var i sine yngre år på tale til at blive en del af FCK's talentudvikling. HamKam varslede permitteringen af alle ansatte i klubben den 19. marts.

Læs også:Ekspert giver sit bud: Sådan stiller Hjulmand op med landsholdet

Læs også:Superliga-boss: Regeringens hjælp rammer skævt for fodboldklubber

Læs også:Norske klubber sender danske spillere og dansk træner hjem uden løn