Video : Tipsbladet
Skandinavien

Oscar Wendt rygtes tilbage til Skandinavien: Jeg blev selv overrasket

Venstrebacken fra Borussia Mönchengladbach kender ikke noget til de rygter, der sætter ham i forbindelse med et skifte til IFK Göteborg.

Han har en fortid i FC København, og ifølge podcasten "Blåvidtpodden" kan denne sommer blive tidspunktet, hvor venstre back Oscar Wendt vender tilbage til Skandinavien.

Ifølge mediet har han været i dialog med IFK Göteborg om et skifte tilbage til svensk fodbold og "Blåvitt".

Men der er et lille problem med historien, for informationen er også ny for Oscar Wendt. Den 33-årige venstre back ligger ikke just op til, at han er på vej videre i karrieren, efter en glimrende sæson i Tyskland, hvor han har kun har misset to ligakampe.

- Jeg blev godt nok noget overrasket over oplysningerne om, at vi forhandler, siger han til Aftonbladet og siger senere i artiklen:

- Vi har ikke ført samtaler om, at jeg skal hjem, eller noget i den stil.

Oscar Wendt har spillet i Gladbach siden 2011, som han skiftede til efter en god tid i dansk fodbold og FC København.

Før venstrebacken med 28 landskampe på cv'et var i FCK, spillede han netop for IFK Göteborg.