En række danske spillere og en enkelt dansk træner skal ikke møde på arbejde i deres norske klubber i den kommende tid. Både Strømsgodset fra den bedste række og Arendal fra den tredjebedste har sendt deres ansatte hjem. Uden løn.
De er blevet permitteret, som det hedder. Det er en ordning, hvor virksomheder midlertidigt kan sende ansatte hjem uden at betale deres løn. Til gengæld får de ansatte dagpenge i perioden.
Læs også:Danskerklub i Norge i økonomisk krise: Det er alvorligt og dramatisk
Det er altså gået ud over de tre danskere i Strømsgodset: cheftræner Henrik Pedersen og spillerne Mikkel Maigaard og Marcus Mølvadgaard, skriver lokalavisen Drammens Tidende.
Også i Arendal, der har hele seks danskere på kontrakt, er alle ansatte permitteret. Danskerne er Tobias Arndal, Sune Kiilerich, Andreas Bruhn, Jakob Rasmussen, Magnus Nørby Madsen og Mads Nørby Madsen.
De eneste, der ikke er permitteret, er enkelte, som ikke har ret til dagpenge.
Læs også:Dansk træner vil tale på FaceTime før spillerkøb: Skal kende dem som menneske
- Der er ikke gjort forskel på nogen, men vi har taget nogle solidariske hensyn, eftersom der er nogle af de ansatte, som ikke har krav på dagpenge, siger direktør Bård Sterk-Hansen til klubbens hjemmeside.
I Danmark har en række klubber de seneste dage også sendt ansatte hjem uden arbejde. De bliver dog aflønnet via statens hjælpepakker, der blandt andet omfatter lønkompensation.
Læs også:Klubløs kriger vil til Danmark: Åben for kontrakt - også som amatør
Læs også:Martin Spelmann jagter ny klub: Jeg er helt ekstremt sulten
Læs også:Martin Spelmann ophæver kontrakten i Strømsgodset