Den norske klub Molde har onsdag forstærket sig med to talenter i form af Albert Braut Tjåland og Anton Solbakken, og de er begge af kendt fodboldophav i Norge.
Læs også:Tidligere Superliga-spillere på måltavlen i norsk ligastart
16-årige Albert Braut Tjåland er fætter til Borussia Dortmund-stjernen Erling Braut Haaland, og han skifter til Molde fra Bryne FK, præcis som hans verdensberømte fætter gjorde det i 2017. Albert Braut Tjåland er ligeledes angriber og en ordentlig kleppert af sin alder - 185 centimeter.
Anton Solbakken på 15 år har også et familiemedlem, der er kendt i det norske fodboldmiljø, og det er hans far Jim Solbakken, som er én af landets førende agenter. Han repræsenterer blandt andre Ole Gunnar Solskjær og FCK-målmand Sten Grytebust. Der er ingen familiemæssig relation til Ståle Solbakken.
Læs også:Fyret nordmand rygtet til Danmark: Nu har han fundet en ny klub
De to teenagere tiltræder i Molde i næste måned.
Læs også:Agent: Juventus ville placere Haaland på U23-holdet
Læs også:Transferkongerne: Hovedstødsmonster gav russiske millioner i kassen
Læs også:Åge Hareide hylder Haaland: Det er vanvittigt