Video : Tipsbladet
Skandinavien

Medie: Jon Dahl og Malmö henter svensk profil hjem

Han har spillet i udlandet i mere end et årti, men nu vender han hjem til Malmö FF.

Efter 11 år i udlandet er Ola Toivonen angiveligt på vej hjem til Sverige, hvor han skal tørne ud for Malmö FF.

Det erfarer det svenske medie Expressen. 

Læs også:Svensk midtstopper: Esbjerg vil forlænge - ellers har de ingen spillere

Ola Toivonen er i øjeblikket på kontrakt i australske Melboune Victory, hvor han er holdkammerat med danske Jakob Poulsen, men den aftale udløber til sommer. Og her vender den svenske angriber altså ifølge avisen hjem til Sverige.

Endnu er der dog ikke skrevet under, men den 33-årige angriber skulle have meddelt klubben, at han vil spille for dem resten af året - hvis altså Allsvenskan sættes i gang. Det er nemlig endnu uvist, hvornår den svenske liga vil blive sat i gang. 

Læs også:Hele sæsonen var i fare: Tidligere FCK'er gør overraskende tidligt comeback

Tidligere har Toivonen også spillet for Malmö FF. Det gjorde han fra 2007 til 2009, hvor han forlod klubben til fordel for PSV Eindhoven. Siden har han spillet i franske Rennes og Toulouse, engelske Sunderland og altså nu Melbourne Victory.

Toivonen står også noteret for 14 mål på 64 kampe, men har ikke spillet på landsholdet siden 2018.  

Læs også:Arbejdsløs Hareide: Har fået tilbud fra de nordiske lande

Læs også:Wiland ser tilbage: Havde en masse gode år i København

Læs også:Malmö-boss roser Jon Dahl: Dette gør han bedre end forgængere