I Malmö FF’s kampe før coronakrisen var Anel Ahmedhodzic ofte at finde i startopstillingen, efter at den 22-årige svensker i efteråret imponerede som lejesvend i Hobro IK, og den unge svenskers gennembrud har givet andre talenter i klubben blod på tanden.
Ahmedhodzics gennembrud viser nemlig, at cheftræner Jon Dahl Tomasson ikke er bange for at give unge spillere chancen, mener forsvarsspilleren Hugo Andersson.
Læs også:Tidligere Hobro-profil truer Malmö-danskers plads: Ingen anelse om førstevalget
- Det sender et klart signal om, at Jon ikke er bange for at give nogen en chance, siger Andersson til Fotbollskanalen, der håber på spileltid under den danske cheftræner.
- Det er klart, at den tidligere træner (Uwe Rosler, red.) prioriterede mere erfarne spillere. Jeg havde ikke meget erfaring og stod ofte bag andre i køen.
Læs også:Optakt: Danmark U/17 – Sverige U/17
Hugo Andersson var, ligesom Anel Ahmedhodzic, udlejet i 2019. Mens Ahmedhodzic var i Hobro, tørnede Andersson ud for Trelleborg IF i den næstbedste svenske række, og det var en lærerig oplevelse, fortæller han.
- Det gav mig selvfølgelig meget. Først og fremmest fik jeg spillet mange kampe. Det var givende, og jeg har udviklet mig meget af at spille. At få den erfaring og have noget at bygge videre på, siger den 21-årige stopper.
Hugo Andersson har kontrakt i Malmö FF indtil udgangen af 2022.
Læs også:Fire Superliga-klubber klar til at fritage utrygge spillere fra kamp
Læs også:Nice-manager lykønsker spillerne: Vi stjal ikke point fra nogen
Læs også:Nice-chef afviser Dolberg-bejlere: Han skal spille 100 kampe her